Titel

På sporet af et nyt dansk batteri-eventyr

Dato
Hovedbillede
Billede
Elbiler batterier opladning
Intro

Der er potentiale for et nyt batterieventyr i Danmark, men det kræver skabelsen af et bredt og stærkt netværk. Derfor havde repræsentanter for virksomheder, forskningsinstitutioner og organisationer den 26. oktober sat hinanden i stævne ved et seminar hos Teknologisk Institut for at danne en ny batteriklynge – en idé fostret på et ATV-møde sidste år.

Billede
Batteriklynge workshop
Gennem oplæg og workshops fik deltagerne i seminariet skudt sig ind på formål og opgaver for den kommende batteriklynge.

Det første danske batterieventyr – med Hellesens som det mest berømte mærke – varede mere end 100 år, indtil produktionen i 2004 endegyldigt blev udflyttet. I dag er de gamle tørbatterier på vej ud til fordel for moderne lithium-batterier, og her kan danske virksomheder og forskningsmiljøer være med.

Mange grønne og bæredygtige teknologier er afhængige af batterier og energilagringsmuligheder, og derfor er potentialet enormt på verdensplan; men det kræver, at man er vaks ved havelågen, for andre lande, herunder vores naboland Sverige, har også opdaget de nye muligheder.

Ny klynge med vokseværk

På seminaret blev det formelt besluttet at danne en dansk batteriklynge, og klyngen skal især være det sted, hvor man kan dele viden, bygge alliancer og samarbejder, samt opnå en kritisk masse af teknologisk know-how for det danske vidensmiljø inden for batteriteknologier.

Billede
Batteriklynge Lars Barkler
Lars Barkler blev valgt til formand for klyngens styregruppe.

Lars Barkler, CEO for Lithium Balance A/S, blev valgt som formand for klyngen, og han fastslog, at den nye batteriklynge skal have vokseværk:

”Vi er en håndfuld virksomheder til stede i dag, men der er mange flere, vi skal have med. Der er 260 virksomheder i robotklyngen Robocluster, hvilket er imponerende. Det er ekstra inspirerende og motiverende for at komme i gang, for jeg er sikker på, at der er lige så mange virksomheder, der har interesse i batteriteknologier,” sagde han og understregede vigtigheden af at få brugervirksomheder med i klyngen.

 

Styregruppe i opstartsfasen

Den nye danske batteriklynge er i opstartsfase under ledelse af en styregruppe med følgende sammensætning:

  • Lars Barkler, Lithium Balance og Batteriselskabet (formand)
  • Søren Linderoth, DTU og ATV
  • Jesper Boie Rasmussen, Nerve Smart Systems
  • Lars Overgaard, Teknologisk Institut og Transportens Innovationsnetværk
  • Henrik Bjerregaard, CLEAN

 

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent

Relaterede nyheder og artikler