IT-afhængige virksomheders grønne aftryk
IT fylder mere og mere i det danske erhvervsliv, bidrager med nye løsninger og skaber vækst. Brug af IT er angiveligt meget energitungt og kan stå for store udledninger, så derfor har ATV's Digitale Vismandsråd valgt at analysere og belyse, hvordan IT-afhængige virksomheders grønne aftryk har udviklet sig, og om de formår at skabe vækst uden, at forbrug og emissioner stiger, og dermed er koblet fra hinanden.
Opgørelsen over IT-virksomhedernes miljømæssige påvirkning og bidrag er baseret på en summering af bidrag fra følgende branchekoder:
- 640001 Pengeinstitutter
- 640002 Kreditforeninger mv.
- 740000 Anden videnservice
Lavere forbrug og mindre udledning
I figur 1 ses udviklingen i udledning af CO2 fra de IT-afhængige virksomheder. CO2 udledningen udgør mere end 97% af IT-virksomhedernes samlede udledning af drivhusgasser. Frem til 1995 var der et stort dyk, der næsten halverede virksomhedernes udledningen. Efter 1995 steg den igen frem til 2006, hvor udledningen når det højeste niveau i den 30 år lange periode. Siden 2006 har udviklingen endnu en gang været positiv på nær 2015-2016, hvor den steg knap 20 pct. Set over hele perioden er udledningen faldet 24.000 tons.
Figuren nedenfor viser den relative udvikling for udvalgte drivhusgasser. Det fremgår af figuren, at udledningen af kulilte har været strengt aftagende i perioden og er i 2020 reduceret til næsten en tiendedel af niveauet fra 1990. Udledningen af metangas var stigende frem til 2003, hvorefter den var strengt aftagende i 11 år. Siden 2016 er udledningen af metangas hos de IT-afhængige virksomheder næsten tredoblet. Vi har også kigget på udledningen af hydroflourcarboner (kølevækse), som er ekskluderet fra figur 2, grundet stor relativ vækst. De første tilgængelige data om HFC'er er fra 1995, hvor de IT-afhængige virksomheder udleder 19 tons CO2-ækvivalenter. Allerede fem år senere er den steget til over 700 tons CO2-ækvivalenter, hvorefter den aftager. I 2020 er udledningen af HFC 170 tons CO2-ækvivalenter.
Tabellen nedenfor viser fordelingen af udledte drivhusgasser i fire perioder målt i tons CO2-ækvivalenter, så deres miljømæssige påvirkning er sammenlignelige. Det fremgår heraf, at CO2 udgør 99,2 pct. af emissioner i 2020, hvilket betyder de resterende drivhusgasser ikke har nogen betragtelig påvirkning hos de IT-afhængige virksomheder.
Figur 4. viser udviklingen i de IT-afhængige virksomheders samlede energiforbrug. Energiforbruget er faldet fra knap 3,6 mio. GJ i 1990 til 2,4 mio. GJ i 2020. I den 18 år lange periode frem til 2008, hvor energiforbruget er på sit højeste, er forbruget meget volatilt. Det svinger mellem 3 mio. og 3,7 mio. GJ. Efter 2008 er energiforbruget aftagende og mindre volatilt.
Den relative udvikling i energiforbrug fordelt på energikilder, fremgår i figuren nedenfor. Vedvarende energi er ekskluderet fra figuren, eftersom den først fremgår i data fra 2006 og frem. Den udgør i dag stadig kun en lille del af energiforbruget, men er vokset fra 409 GJ til 73.727 GJ.
Tabellen forneden viser energiforbrugets fordeling på energikilder. De to primære kilder til energi ses at være el og fjernvarme, der tilsammen står for mere end 67 pct. af de IT-afhængige virksomheders energiforbrug.
Lavere forbrug, mindre udledning... og højere klimaproduktivitet
Det er ikke tilstrækkeligt at se på energiforbrug og emission af drivhusgasser alene, eftersom udviklingen bør ses i lyset af IT-virksomhedernes stigende betydning for Danmark. Bruttoværditilvæksten bruges som mål for branchernes samfundsbidrag og udvikling. Ud fra data om bruttoværditilvækst, energiforbrug og emission af drivhusgasser kan vi beregne IT-virksomhedernes CO2- og energiproduktivitet ved at dividere forbruget/udledningen med bruttoværditilvæksten.
Figur 7. viser en generel positiv udvikling i produktiviteten for både energiforbrug og CO2-udledning. De IT-afhængige virksomheder skaber i dag mere end fire gange så meget værdi for samme mængde energi og CO2, som de gjorde i 1990. Den store produtivitetsstigning skyldes blandt andet, at energiforbruget og udledningen er faldet med hhv. 28 pct. og 31 pct. Derudover kan en del af produktivitetsstigningen forklares ved at bruttoværditilvæksten er tredoblet i løbet af de 30 år.
CO2- og energiproduktiviteten afhænger positivt af bruttoværditilvæksten og negativt af forbruget/udledningen. Produktiviteten vil derfor altid stige, hvis bruttoværditilvæksten er højere end en stigning i forbruget. Derfor kan en stigning i produktiviteten også være udtryk for en effektivisering af processer og udnyttelse af energi/CO2 - og ikke nødvendigvis være forbundet med et fald i forbrug/udledning. Alt andet lige vil et fald på én procent i udledningen/forbruget lede til en større stigning i produktiviteten end en stigning i BVP på én procent.
Afkobling af energiforbrug og CO2-udledning
Vi har mulighed for at analysere IT-virksomhedernes miljømæssige påvirkning og bidrag nærmere ved at se på "afkoblinger", som vi inddeler i tre kategorier.
1. Vi taler om en absolut afkobling, når produktiviteten stiger, og forbruget/udledningen falder.
2. En relativ afkobling, når produktiviteten stiger mere end forbruget.
3. Til sidst en negativ afkobling, når produktiviteten falder og forbruget stiger (eller falder mindre end produktiviteten).
Nedenfor belyser vi det.
I figuren foroven ses væksten i CO2-udledning og produktivitet over femårige perioder. Dette giver os mulighed for at dykke nærmere ned i udviklingen og afkode hvorvidt udviklingen skyldes effektivisering eller fald i udledningen. Det er desuden muligt at vælge de femårige perioder i figuren og se den årlige vækst.
Der var en absolut afkobling i perioden 90-95, hvor de IT-afhængige virksomheder formåede at sænke deres udledning 38 pct. og øge deres produktivitet med 131 pct. Produktivitetsstigningen er meget stor relativt til det ellers imponerende fald i udledning, hvilket betyder at effektivisering og generel økonomisk vækst i brancherne har bidraget mest til den øgede produktivitet.
Fra 95-00 og 00-05 er der tale om en negativ afkobling. I førstnævnte periode stiger udledningen 37 pct., mens produktiviteten falder. Billedet er nogenlunde det samme i sidstnævnte periode, blot hvor produktiviteten stiger 1 pct. Dermed er det tvivlsomt, hvorvidt de IT-afhængige virksomheders forretning og produktion korrelerer med udledningen af CO2.
Fra 2005 til 2015 ser udviklingen lysere ud. Produktiviteten steg 65 pct., mens udledningen faldt 18 pct. i perioden 05-10. Ligesom for 90-95, må produktivitetsstigningen her primært skyldes effektivisering og økonomisk vækst hos virksomhederne. Til gengæld er faldet i CO2-udledningen fra 10-15 med til at bidrage til produktivitetsstigningen i høj grad.
Den sidste periode, fra 2015-2020, har der været stilstand i udviklingen. Det kan tolkes som om, at de IT-afhængige virksomheder har stødt på en mur, når det kommer til klimaeffektivisering af deres forretning. Alternativt kan det tolkes som om, at virksomhederne ikke prioriterer det.
I figur 9. ses ændringerne i energiforbrug og produktivitet fordelt på femårige perioder. I figuren kan man klikke på de femårige perioder og se den årlige vækst.
I den første periode, fra 90-95, stiger produktiviteten med 55 pct., mens forbruget falder 8 pct. Produktivitetsstigningen er derfor i højere grad et resultat af den generelle vækst i virksomhederne end det nedsatte forbrug. I den efterfølgende periode, hvor forbruget falder 4 pct. og produktiviteten stiger 10 pct., forklarer det nedsatte forbrug næsten halvdelen af stigningen i produktivitet.
Fra 00-05 og 05-10 er afkoblingen relativ. Selvom at energiforbruget stiger med hhv. 7 pct. og 12. pct. i de to perioder, er produktiviteten steget. Dermed er de IT-afhængige virksomheder bedre til at skabe værdi pr. GJ, men produktionen er vækstet for meget til, at energiforbruget har kunne aftage.
Forbruget faldt hele 27 pct. mellem 2010 og 2015 og produktiviteten steg 50 pct. I denne periode har det nedsatte forbrug bidraget til størstedelen af produktivitetsstigningen.
Den sidste periode, fra 15-20, har der ligesom ved CO2-udledningen været lidt stilstand i afkoblingen af energiforbrug sammenlignet med den foregående periode. Selvom udviklingen her stadig er positiv, kan stilstanden være et tegn på, at de IT-afhængige virksomheder enten ikke prioriterer at nedsætte deres energiforbrug i samme grad som tidligere, eller at yderligere klima-optimering af forretningen er begrænset.
