Solution Science – videnskabelige løsninger til planetens fremtid
Begrebet ”planetary boundaries” er de seneste fem år blevet stadig mere anerkendt og relevant. Ikke kun for forskere og myndigheder, men også for fremsynede virksomheder. De er nået til en voksende erkendelse af, at Jorden har en begrænset kapacitet i forhold til, hvor mange mennesker den bæredygtigt kan brødføde og skabe velfærd for – et tema, der også blev belyst ved ATV’s jubilæumskonference i 2012.
Grundlaget for menneskers aktivitet og produktion er udnyttelsen af en lang række ressourcer, men ressourcerne er globalt set ved at være fuldt udnyttet. Vi presses derfor til at bruge de knappe ressourcer endnu bedre eller alternativt finde nye måder at skaffe energi, rent vand og råmaterialer på.
Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Nyt er derimod den stigende fokus på Solution Science, hvor man erkender, at drivkraften bag konkrete løsninger til de globale udfordringer er forskning og innovation på tværs af fag og sektorer.
Ni globale ressourcestrømme
En gruppe internationale forskere, bl.a. fra Stockholm Resilience Center har forsket i en række globale ressourcers anvendelse og planetens kapacitet til at producere disse. De har identificeret ni globale ressourcestrømme, som er under stigende pres, blandt andet biodiversitet og adgang til ferskvand. Det er ressourcer, hvor en global kapacitetsgrænse må eller kan forudses at nærme sig.
Begrænses adgangen til disse grundlæggende ressourcer, eller bliver de meget dyrere at få adgang til, vil det stille radikalt nye krav til både produktion og de livsvilkår, vi kender. Med mindre, vi samlet set bliver bedre til den globale husholdning.
Forskernes signal er ikke til at tage fejl af. Det er ikke kun i klimaspørgsmålet at tiden løber stærkt. Der er et erkendt behov for både et globalt mindset og en større grad af systemtænkning, såfremt vi skal lykkes med at sikre den bedste udnyttelse og fordeling af de ressourcer, der er til rådighed.
Begge dele er let sagt, men betydeligt sværere at implementere i praksis under de politiske og økonomiske rammer, de fleste af os arbejder i. Rammer, som ofte giver incitament til det modsatte og tilskynder til, at enhver optimerer egen bundlinje.
Retningen er dog klar, og den skaber nye muligheder for innovative virksomheder og myndigheder.
Forskere og virksomhedsledere skal tale samme sprog
Derfor kunne man ønske, at forskerne bliver bedre til at kommunikere deres erkendelsers og opdagelsers strategiske betydning i et sprog, som virksomhedsledere kan forstå. Og at virksomhedernes ledelser til gengæld bliver mere nysgerrige – gerne systematisk – over for, hvad forskerne finder ud af. Virksomhederne kan så bedre deltage aktivt i vurderingen af, hvilke løsninger til den virkelige verdens problemer forskerne har potentiale til at skabe.
Der er tale om en stigende global konkurrence om Solution Science, herunder en styrkelse af virksomhedernes evne til hurtigere at ”oversætte” og virkeliggøre de af forskernes resultater, der har potentiale. Det viste den i oktober afholdte internationale konference ”Global Challenges: Achieving Sustainability”, med Københavns Universitet som vært på vegne af IARU-alliancens ti internationale universiteter. Konferencen gav – ligesom forgængeren, den store Climate Change konference i 2009 – en betydelig strategisk indsigt i, hvad der er på vej.
Den gav input til og grundlag for tilpasning og prioritering af de forretningsstrategier og risikovurderinger, som mange virksomheder i det daglige laver. Der var indspil til, hvordan strategier kan gøres unikke. Og der fremkom forslag til løsninger, der, hvis de modnes, kan kommercialiseres eller kan reducere de risikoprofiler, som virksomheder og samfund står overfor.
Et konkret eksempel kan være en virksomheds vurdering af, hvordan de ni ressourcestrømme nævnt ovenfor påvirker eller kan forventes at påvirke den værdikæde, som virksomheden befinder sig i. Det giver grundlag for at bedømme den strategiske værdi af nye løsninger, måder at producere eller samarbejde på. Og dermed indirekte at bidrage til at forsvare eller styrke virksomhedens konkurrenceposition, f.eks. hvis virksomhedens er afhængig af en stabil vandforsyning.
Vigtig konference
København Universitet fortjener anerkendelse for det store arbejde, det er at få en international event til landet. Det er betydningsfuldt på flere planer. Det er med til at fastholde København som et sted, hvor forskere mødes for at udveksle viden om planetens tilstand og om de mulige løsninger, som kan reducere konsekvenserne eller kan udnyttes til ny forretninger. Det muliggør også, at vi, der ikke har forskning på den daglige dagsorden, relativt let kan få en international opdatering af vores viden om, hvor langt forskerne og måske konkurrenterne er.
Tilsammen bidrager det til, at danske forskere bliver centrale spillere i udviklingen af disse grundlæggende temaer, at København er stedet, hvor man mødes. Og at også virksomhederne får direkte adgang til den viden, der kan bidrage til en fortsat stærk konkurrenceposition.
