Hovedbillede
Billede
Billedet viser en digital blodtryksmåler, der sender informationer til en mobil-app.
Overskrift

Life Science-Teknologi

Intro

Behovet for fokus på Life Science Teknologi i Danmark har aldrig været større

Sundhedssektoren i store dele af verden står over for en række udfordringer skabt af demografisk udvikling, stigning i antallet af behandlingskrævende kronikere, mangel på læger og specialister, nye og kostbare diagnosticerings-og behandlingsmuligheder samt en voksende forventning om individuel behandling fra patienterne. Udfordringerne lægger et massivt pres på sundhedssektoren i Danmark og internationalt – og kalder i høj grad på ny teknologi og innovation indenfor Life Science.

Danmark har igennem mange år haft en styrkeposition indenfor teknologi til Life Science – både indenfor industri, forskning og sundhedsvæsen. Vi har adskillige Life Science-virksomheder, som er blevet eksporteventyr, og vores forskningsmiljø har længe været i verdensklasse. Den danske sundhedssektor anno 2021 er blandt de mest digitaliserede og effektive i verden.

At fastholde og udbygge vores internationale styrkeposition er afgørende for fortsat velfærd, befolkningssundhed og vækst i Danmark. Vores styrkeposition er imidlertid alvorligt truet af et stærkt stigende antal internationale spillere på Life Science teknologi-området samt et markant skifte hen imod digitale og databaserede løsninger. Derfor har behovet for fokus på Life Science teknologi i Danmark aldrig været større, hvis vi fortsat skal kunne løse de udfordringer, som samfundet står over for.

Vision

  •  Vi ønsker at sikre og udbygge Danmarks internationale styrkeposition indenfor Life Science-teknologi.
  •  Vi ønsker at styrke forskning, udvikling, innovation og anvendelse af Life Science-teknologi til fremme af velfærd og vækst. 

Mission

  • Vi bidrager med teknologisk indsigt til værdiskabende og bæredygtige løsninger på sundhedsmæssige udfordringer.
  • Vi faciliterer og bygger netværk mellem stærke teknologiledere, forskere, sundhedspersonale og andre nøgleaktører indenfor Life Science-økosystemet i Danmark - og internationalt.

Medlemmer

  • Gruppens medlemmer er uafhængige eksperter, med stærke STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics)- og sundhedsfaglige kompetencer. Medlemmerne har bred erfaring indenfor mange forskellige Life Science-teknologiområder.

Arbejdsform

  • Vi arbejder vidensbaseret i krydsfeltet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, vidensmiljøer, interesseorganisationer, sundhedsvæsenet, og stat/regioner/kommuner.
  • Vi er uafhængige og upolitiske, men supporterer politiserende organisationer og netværk med Life Science teknologi-fakta og ekspertise.
  • Vi adresserer samfundsrelevante Life Science-agendaer, men prioriterer fokuserede, teknologibaserede indsatser med ‘nålestiksoperationer’ som primært virkemiddel.
  • Vi arbejder både med udadrettede indsatser mod beslutningstagere og med netværksskabende og vidensformidlende aktiviteter.
  • Vi samarbejder med og inddrager løbende relevante stakeholders, og ser os selv som den uafhængige teknologisk-faglige medspiller.
  • Vi er nationalt forankret og globalt orienteret.
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent