Hovedbillede
Billede
Temafoto: Sundhed - foto af blodsukkermåler
Overskrift

Regulatoriske kompetencer i sundhedsuddannelserne

Mange sundhedsteknologiske virksomheder oplever, at regulatoriske forhold bliver stadig mere kritiske for virksomhedens virke. De efterspørger derfor højtuddannede kandidater, der er klædt på til at varetage compliance opgaver inden for det medikotekniske område. Men der er i dag alt for få kandidater med relevante kompetencer og derfor stor rift om dem, der er.

Dertil kommer, at industriens behov forventes at vokse i det kommende år.

Løsningen på den udfordring er næppe at starte helt nye uddannelser, men i stedet at se på, om det vil være relevant, om nogle af sundhedsuddannelserne integrerer regulatoriske kompetencer i det eksisterende undervisningstilbud.

ATV har sammen med Medicoindustrien etableret et regulatorisk forum (MARF) mhp. at:

  • fremme vidensniveauet om medicorettede regulatoriske forhold på de videregående uddannelsesinstitutioner,
  • fremme erfaringsudvekslingen mellem medicoindustrien og de videregående uddannelsesinstitutioner,
  • fremme projektsamarbejdet mellem medicoindustrien og studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Medicoindustrien og ATV driver i forening MARF. 

Tilbyder uddannelsesforløb

Medlemmer af MARF er (foruden Medicoindustrien og ATV) undervisere indenfor regulatoriske forhold på medicoområdet ved de videregående sundheds- og teknisk- naturvidenskabelige uddannelser. Undervisere herfra kan frit ind- og udmelde sig MARF.

Medicoindustrien tilbyder medlemmer af MARF relevante uddannelsesforløb, som kan ruste dem i deres egen undervisning. Kurserne sker efter de gældende vilkår for brancheforeningen og tilpasses de særlige behov, underviserne har til målrettet kompetenceudvikling.

MARF tilstræber samtidig at være samlingssted for undervisere indenfor medicoområdet, hvor der kan ske erfaringsudveksling og dialog med medicobranchens start-ups og virksomheder.

MARF afholder 1-2 møder årligt og iværksætter uddannelsesforløb efter behov.