Hovedbillede
Billede
Undertekst til billede/video

Formand for organisations- og priskomiteen for Torkil Holm Symposiet, professor David Tanner, DTU Kemi, præsenterer Torkil Holm ved symposiet i 2020.

Titel

Torkil Holms flotte eftermæle

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ATV har interviewet Klaus Bock, en livslang ven og kollega til nyligt afdøde lektor Dr. phil. Torkil Holm.

Professor Klaus Bock fortæller her om manden, der har lagt navn til den store internationale kemikonference Torkil Holm Symposium. Det blev også til en snak om Torkil Holms Fonds betydning for innovation og forskning indenfor organisk kemi.

I 1965 stiftede Klaus Bock og Torkil Holm bekendtskab, da han som ung håbefuld kemiingeniørstuderende mødte Torkil Holm på Institut for Organisk kemi på DTH. Det førte sidenhen til et tyveårigt kollegaskab på Instituttet (1968-1988), hvor de både havde personlig og professionel kontakt.

I 1978 var Klaus Bock med til at stifte Torkil Holms Fond, hvor Torkils ambition var at give tilbage til det fag, der havde fornøjet hele hans glorværdige karriere. Siden oprettelsen af fonden har Klaus siddet med i bestyrelsen, og har både i Institut for Kemi og fondsarbejdet oplevet Torkil Holm sætte sit præg.

Torkil var en meget beskeden og gavmild mand. Dertil var han fagligt dedikeret og højt respekteret for det han lavede”, fortæller Klaus Bock.

Billede
Den 40-årige lektor fra Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, Thomas Poulsen, modtager Torkil Holm Prisen 2020
Klaus Bock (th) overrækker Torkil Holm Prisen 2020 til lektor Thomas B. Poulsen

Da fonden blev oprettet i slutningen af 1970’erne, fik det afgørende betydning for Institut for Kemi på DTU, da det muliggjorde teknologiske indkøb, såsom computere og faxmaskiner, der ellers ikke havde været råd til. Det betød, at Institut for Kemi på DTU kom på forkant med den teknologiske udvikling, og dermed fik optimale muligheder for at udvikle rammerne for instituttets forskning. 

Satsning på unge mennesker

Igennem årene har Torkil Holms Fonds vigtigste funktion været bidraget til instituttet, og sideløbende har fonden uddelt priser til unge forskere på 100.000 kr.

Klaus Bock fortæller om bevæggrunden bag fondens støtte. ”Universiteterne har ikke mange midler til at sende deres studerende ud i verden til foredrag, oplæg, symposier osv. Derfor valgte Torkil Holm – og sidenhen fonden - at hjælpe unge forskere og studerende økonomisk, så de kan deltage i den samfundsfaglige debat, lære fra førende forskere i verden og være med på beatet inden for det organisk-kemiske felt.”

Fondens store fokus på faglighed og unge mennesker kombineres flot på Torkil Holm Symposiet, hvor flere af de førende internationale eksperter indenfor organisk kemi holder oplæg.

Fonden insisterer på, at alle danske studerende indenfor området skal have adgang til denne ekspertviden, hvorfor fonden finansierer, at ph.d.-studerende kommer billigt til symposiet, og fonden betaler for et antal masterstuderende.

Studerende kan møde verdensførende forskere

Torkil Holm Symposiet afholdes hvert andet år, hvor internationale topforskere møder unge forskere og den kobling er vigtig for fonden. De unge som deltager i symposiet, og det plejer ikke at være få, får lejlighed til at møde de største forskere inden for feltet. I løbet af de to dage, som symposiet varer, er der gode muligheder for at netværke. ”Derfor er symposiet et projekt, som Torkil Holms Fond, i samarbejde med ATV, vil støtte mange år i fremtiden”, fortæller Klaus Bock.

I januar 2022 bliver det næste Torkil Holm Symposium afholdt, og som vanligt er elleve indflydelsesrige, internationale kemikere på programmet.

Fremsynethed i fonden

Som en del af fondens bestyrelse skal Klaus Bock være med til at sikre den økonomiske levetid for fonden, hvor fokus vil være på at hjælpe unge forskere indenfor organisk kemi; ”Målet er at kombinere den akademiske viden med den industrielle viden og herigennem præsentere en række kerneområder indenfor kemi.”

Efter grundlæggerens død i sommeren 2021 er Torkil Holm Fonden blevet endnu mere velhavende, da Torkil Holm testamenterede en stor del af sine midler til fonden. Testamenteringen skal sikre en fortsat udvikling indenfor organisk kemi i Danmark, ligesom det er med til at understrege Torkil Holms eftermæle og store aftryk på sit felt.

Læs mere om Torkil Holm Symposiet og tilmeld dig på linket øverst til højre på siden.