Hovedbillede
Billede
ROCKWOOL. Koncernen er en videns- og teknologibaseret produktionsvirksomhed og har netop meldt sig ind i kredsen af ATV's faste bidragydere
Undertekst til billede/video

ROCKWOOL Koncernen er en videns- og teknologibaseret produktionsvirksomhed og har netop meldt sig ind i kredsen af ATV's faste bidragsydere

Titel

Rockwool nyt medlem af ATV

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ROCKWOOL International A/S har meldt sig ind i kredsen af ATV’s faste bidragydere. Virksomheden er med over 10.000 ansatte fordelt på mere end 30 lande verdens førende producent af stenuld til isolering.

”Vi har fået et meget positivt indtryk af ATV, og Akademiets forskellige aktiviteter omkring uddannelse, forskning og innovation falder fint i tråd med vores interesser,” siger Dorthe Lybye, Programme Manager, Group Development i ROCKWOOL koncernen.

”Vi er en videns- og teknologibaseret produktionsvirksomhed, hvor produkter og processer er i konstant udvikling. Derfor er samarbejde på tværs om teknologiudvikling og innovation vigtigt for os, og det er lige så vigtigt, at vi kan rekruttere dygtige ingeniører og naturvidenskabelige kandidater,” siger Dorthe Lybye.

Udviklingsaktiviteter spænder bredt

”Udviklingsaktiviteterne i ROCKWOOL koncernen spænder bredt fra nye løsninger til byggeriet over udvikling af eget produktionsudstyr til mere forskningsrelaterede aktiviteter, som skal give en bredere forståelse af nuværende og fremtidige materialer og processer,” fortæller Dorthe Lybye.

Udviklingsaktiviteterne foregår i samarbejde med både andre industrier og med universiteter. ROCKWOOL koncernen har over en lang årrække haft et fast samarbejde med Aalborg Universitet om fibermateriale og har i dag samarbejde med de fleste danske og flere udenlandske universiteter.

Stenuld bruges ikke kun til varmeisolering, men også til isolering mod støj, som løse fibre i bil- og malingsindustrien, samt som vækstsubstrat til dyrkning af fx tomater og peberfrugter. Det giver et behov for en bred teknologiforståelse. Der er et bredt spænd i forståelsen af, hvordan en drivhusejer får det bedste udbytte baseret på ROCKWOOLs produkter til, hvordan en bil får de optimale bremsebetingelser.

Højteknologisk industriproduktion

Med ROCKWOOL koncernens indtræden i ATV har endnu en markant, teknologibaseret virksomhed valgt at støtte Akademiet økonomisk.

”Dermed står Akademiet endnu stærkere inden for højteknologisk industriproduktion, og jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger Lars Bang, Group Senior Vice President i H. Lundbeck A/S og formand for ATV’s Finansråd, der er kredsen af faste, økonomiske bidragydere.