Hovedbillede
Billede
Publikum til Teknologisk Topmøde 2019
Undertekst til billede/video

Deltagende publikum til Teknologisk Topmøde 2019

Titel

Nyt årti, ny strategi, nye opgaver

Octo Slug
Nyhed
Dato

Akademiet for der Tekniske Videnskaber træder ind i det nye årti med høje forventninger. Efter en vellykket seneste strategiperiode, hvor aktivitetsniveauet blev øget markant, er der skabt et solidt fundament til den kommende strategiperiode.

ATV’s kommende strategi 2020-2022 tager udgangspunkt i, at ATV har gennemført en succesfuld strategisk omlægning i den forgangne strategiperiode (2015-19), hvor ATV har haft fokus på at iscenesætte ATV som et førende netværkssted for teknologiledere og som en vigtig stemme i debatten om Danmarks fremtid.

Den nye strategi har et styrket fokus på ATV’s eksterne rolle i forhold til Danmarks teknologiske og bæredygtige omstilling, den offentlige debat og den politiske proces.

Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer
ATV's vision

ATV’s vision for samfundet er, at ”Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer".

ATV’s mission er, som akademi og evidensbaseret tænketank, at styrke Danmark som bæredygtig Science & Engineering-region gennem netværksaktiviteter, analysearbejde og debatter.

Ligesom i den forrige strategiperiode arbejdes der med ATV’s udvikling på fem strategiske pejlemærker: Perceptionen/opfattelsen af ATV, ATV’s bidrag, Kulturen i ATV, Medlemskompetencerne og en bæredygtig finansiering.

Ny præsident og nyt præsidium

Præsidiet godkendte i december ATV's nye Strategi 2020-2022, som sekretariatet og Akademiet, herunder temagrupper, tænketank og De Digitale Vismænd, arbejder ud fra. 

I 2020 skifter Akademiet for de Tekniske Videnskaber desuden præsident. Efter 3 år på posten afgår ATV's nuværende præsident, bestyrelsesformand Jukka Pertola, og sender tillidshvervet videre til DTU's rektor Anders Bjarklev. 

Formelt overtager Anders Bjarklev præsidentposten på ATV's årsmøde den 5. maj, hvor der også vælges nye medlemmer til præsidiet. 

Datoer på større begivenheder i 2020

Udover årsmødet den 5. maj 2020 er ATV i gang med at planlægge en række større arrangementer.

Den 31. januar - 1. februar 2020 afholdes Torkil Holm Symposium -et internationalt kemisymposium med talere fra den absolutte verdenselite inden for kemisk forskning. 

Den 26. februar lanceres Science & Engineering-projektets State of Nation-rapport 2020. Her præsenteres de opdaterede nøgletal på Danmark som Science & Engineering-region. 

Den 18.-19. juni arrangerer ATV en bred vifte af debatter og oplæg på Bornholm til årets Folkemøde. Programmet bliver præsenteret i løbet af foråret. 

Den 17. november afholder ATV årets Teknologiske Topmøde, hvor en række af landets førende forskere og eksperter diskuterer teknologiudvikling anno 2020. 

Ovenstående arrangementer vil, vanen tro, suppleres af endnu flere konferencer og en lang række Tech Talks i løbet af året. 

Vi glæder os til at se jer i 2020. 

Kontakt
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør
Fuldt navn

Troels Rud

Stilling
Kommunikationschef