Hovedbillede
Billede
Danmark kan blive verdens omstillingslaboratorium v. Carsten Toft Boesen
Undertekst til billede/video

Tiltrædende præsident for ATV, Carsten Toft Boesen, afslørede på Teknologisk Topmøde ATV's planer for, hvordan Danmark kan gøres til et til foregangsland for bæredygtig, teknologisk omstilling.

Titel

MISSION POSSIBLE: Danmark som frontløber for teknologisk omstilling

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

På Teknologisk Topmøde 2022 foldede Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, missionen for sin kommende strategiperiode ud: Danmark skal være et foregangsland for hele verdens nødvendige, teknologiske omstilling.

"Vi vil sætte Danmarks Science & Engineering-økosystem i spil ift. at udvikle løsninger på de store samfundsudfordringer, vi kæmper med."

Sådan fremlagde tiltrædende præsident i ATV - CEO for rådgivningsvirksomheden NIRAS, Carsten Toft Boesen - ATV's mission for sin kommende strategiperiode.

"Vi vil samle folk på tværs af økosystemet og gå i retning af et fælles mål om, at Danmark skal være et foregangsland for omstilling til stadig mere bæredygtige teknologier," uddybede Carsten Toft Boesen.

Fossilfri, biobaseret og datadrevet

ATV's Teknologiske Topmøde i DGI Byen den 9. november 2022 markerede startskuddet for Akademiet for de Tekniske Videnskabers hidtil mest ambitiøse satsning på at præge Danmarks - og verdens - teknologiske omstilling. 

ATV vil i de kommende år arbejde for, at Danmark bliver et foregangsland for verdens nødvendige omstilling til stadig mere fossilfrie, biobaserede og datadrevne teknologier. Det vil både øge Danmarks resiliens over for kommende kriser samt styrke virksomhedernes konkurrenceevne og eksport og dermed grundlaget for Danmarks fremadrettede økonomi, bæredygtighed og velfærd.

Omstillingslaboratorium

Billede
Omstillingen til det fossilfri samfund v. Anders Eldrup
"Det vil kræve en kolossal omstilling af samfundet at gøre det fossilfrit, men den gode nyhed er, at vi ved, hvad vi skal gøre," sagde Anders Eldrup.

På topmødet blev denne mission foldet ud af en lang række af de nøgleaktører, der i sidste ende skal involveres for at realisere Danmarks teknologiske omstilling.

Heriblandt bestyrelsesformanden for bl.a. Innovationsfonden og Lindoe Offshore Renewables Center (LORC), Anders Eldrup.

"Det vil kræve en kolossal omstilling af samfundet at gøre Danmark "fossilfrit" - men den gode nyhed er, at vi ved, hvad vi skal gøre," sagde Anders Eldrup. Han deltog i topmødets såkaldte "omstillingslaboratorium", hvor tre eksperter trak Danmarks omstillingsudfordringer op.

"Det handler om forandringsprocesser. Nye måder at tænke på. Nye grønne forandringsmodeller," supplerede Astrid Haug, CEO i Astrid Haug Bureau.

Hun tegnede stregerne op for et samfund, hvor IT og digitalisering bliver sat meget mere i spil ift. at skabe tværgående, cirkulære løsninger. "Men vi skal huske på, at digitalisering aldrig må blive et mål i sig selv. Løsningerne skal skabes til og for mennesker," understregede hun.

Nyt 5-årigt projekt

Billede
Workshop TT22
Under Teknologisk Topmøde blev der afholdt en workshop, hvor deltagerne formulerede de udfordringer Danmark står over for i den grønne, teknologidrevne omstilling.

Topmødet blev afsluttet med en workshop, hvor alle 130 deltagere bidrog til at udvikle et katalog over problematikker, der skal håndteres for at accelerere Danmarks omstilling til mere fossilfrie, biobaserede og datadrevne teknologier. 

Dette katalog tager ATV nu med sig i sit videre arbejde med at gøre Danmark til et foregangsland for bæredygtig, teknologisk omstilling.

Bl.a. er kataloget et vigtigt input til et helt nyt, 5-årigt projekt,  som ATV forventer at sætte i søen i det nye år.

Projektet "Guide til et resilient Danmark" vil engagere nøgleaktørerne i Danmarks Science & Engineering-økosystem i 15 - 20 tidsafgrænsede, operationelle missioner, der tilsammen skal rydde barrierer af vejen for - og accelerere - Danmarks teknologiske omstilling.