Hovedbillede
Billede
Billedet viser en hånd, der tager noter, mens en mobiltelefon ligger i forgrunden.
Titel

Jobopslag: Ny kollega til ATV – onlineredaktør og kommunikationsmedarbejder

Octo Slug
Nyhed
Dato

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, søger kreativ kommunikations- og pressemedarbejder til at drive og videreudvikle vores onlinekommunikation samt bidrage til arbejdet med at positionere ATV som teknologiens stemme i den offentlige debat gennem sociale medier, rapportskrivning samt pressearbejde.

Om stillingen

Har du lyst til at bidrage til, at Danmark bliver en af verdens fem førende regioner inden for Science & Engineering? Herunder til at sikre optimale rammer for teknologiudvikling, videnskab, uddannelse og vidensintensive virksomheder? Så er du måske vores nye kollega i ATV’s sekretariat.

Du kommer til at bidrage med en bredspektret opgaveportefølje inden for kommunikation, herunder være online-redaktør med ansvar for at drive og videreudvikle kommunikationen på ATV’s hjemmeside, udarbejde nyhedsbreve, årsrapport og kommunikation via SoMe. Desuden skal du kunne skrive og ”sælge” pressemeddelelser samt være medskribent på ATV’s rapporter og bidrage til projektstyring.

Du bliver en del af ATV’s sekretariat, som består af tolv kolleger. Opgaverne vil du komme til at løse i et tæt og uformelt samarbejde med dine kolleger i sekretariatet og med ATV’s medlemmer og interessenter fra teknologiførende virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en journalistisk uddannelse eller lign.
  • Har erfaring med at kommunikere på onlineplatforme samt med at drive og udvikle hjemmesider.
  • Er vant til at bruge sociale medier i dit kommunikationsarbejde.
  • Kan ”se”, formidle og ”sælge” historier både på hjemmesiden, SoMe og til pressen.
  • Evner at sætte dig ind i komplekst stof og formidle det på en letforståelig måde via årsrapporter m.m.
  • Har flair for at visualisere komplekse problemstillinger.
  • Er ”selvkørende” med gode samarbejdsevner og forståelse for at arbejde i en medlemsdrevet organisation.
  • Skriver et fremragende og fejlfrit dansk.

Eftersom stillingen har et internationalt perspektiv, er det en fordel, hvis du også taler og skriver flydende engelsk, ligesom det vil være en fordel, at du har viden om og interesse for teknologiudvikling, forskningspolitik og samarbejder mellem virksomheder og universiteter.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Bjarke Wiegand på 31 64 11 05 eller akademidirektør Lia Leffland på 41 17 59 59. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Fristen er den 27. maj 2019. Tiltrædelse medio august.

Om ATV

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank, der arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. ATV er en privat, almennyttig forening. Sekretariatet ligger i BLOXHUB i det centrale København. 

Løn m.v. efter aftale.

Kontakt
Fuldt navn

Bjarke Wiegand

Stilling
Chefkonsulent
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør