Titel

Forhenværende præsident Poul Vermehren er død

Octo Slug
Nyhed
Dato
Billede
Forhenværende præsident for ATV, civilingeniør Poul Vermehren, er død i en alder af 83 år. Han var præsident for ATV igennem årene 1983-1989, hvor han ydede en stor indsats for Akademiet..
Forhenværende ATV-præsident Poul Vermehren er død

Forhenværende præsident for ATV, civilingeniør Poul Vermehren er død, 83 år. Poul Vermehren var præsident for ATV fra 1983 til 1989, hvor han ydede en stor indsats for Akademiet. I hans præsidentperiode formåede han blandt andet at styrke ATV’s økonomi og forbedre relationerne til institutterne efter nogle turbulente år forinden.

”Poul Vermehren var ingeniør med stort I og meget aktiv både i ATV og Ingeniørforeningen. Med hans bortgang har vi mistet en af de store profiler, der igennem 80’erne og 90’erne var med til at tegne Akademiet udadtil, og som var en samlende figur indadtil,” siger ATV’s direktør Lia Leffland.

Poul Vermehren kom efter en tid i Søværnet til vandrensnings-koncernen Krüger, hvor han blev resten af karrieren, fra 1972 som administrerende direktør og på en række andre topposter. Sideløbende havde han en række tillidshverv og bestyrelsesposter.

Kontakt
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør