Titel

DELTA ny partner i ATV

Octo Slug
Nyhed
Dato
Billede
GTS-institutet DELTA er ATV-partner
GTS-instituttet DELTA er ny ATV-partner

ATV kan nu byde velkommen til GTS-instituttet DELTA, der har meldt sig ind som ATV-partner. Partnerkredsen indgår aktivt i Akademiets arbejde og støtter samtidig ATV med et fast, årligt beløb. DELTA er et teknologihus, som for en bred kundekreds bistår med rådgivning, udvikling, test og godkendelse af højteknologiske produkter, inden de sendes på markedet.

Billede
Administrerende direktør i GTS-instituttet DELTA Juan Farré
DELTA's administrerende direktør Juan Farré fremhæver vigtigheden af ATV's arbejde med at styrke Danmark som Science and Engineering-region

”ATV spiller en vigtig rolle som netværk i videnssamfundet, og det er i DELTA’s interesse som teknologivirksomhed at styrke Danmark som Science and Engineering-region, altså netop de ting som ATV står for,” siger Juan Farré, adm. direktør for DELTA.

270 medarbejdere

DELTA blev stiftet i 1941 og har i dag 270 medarbejdere. Instituttets faglige ballast er elektronik, informationsteknologi, mikroelektronik, lyd og vibrationer, lysteknik og optik samt sensorsystemer.

”Jeg glæder mig over, at DELTA nu har meldt sig ind i ATV, og jeg ser frem til samarbejdet. DELTA er med sin centrale rolle for innovationsinfrastrukturen i Danmark med til at styrke ATV som mødestedet for virksomheder og vidensinstitutioner inden for teknologiudvikling,” siger formanden for ATV’s partnerkomité Lars Bang, Group Senior Vice President i H. Lundbeck A/S.

Bliv ATV-partner

Er et ATV-medlemskab også noget for din virksomhed? Kontakt partnerkomiteens formand Lars Bang, telefon 36 30 13 11, e-mail lba@lundbeck.com og hør mere.