ATV deltager i EU-arbejdsgruppe om Science Diplomacy

Science Diplomacy har ikke haft en separat strategi EU’s rammeprogram eller i EU’s forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Men med etablering af arbejdsgrupperne i foråret 2024 er der lagt op til en fokuseret strategi indsats indenfor Science Diplomacy-området. De fem arbejdsgrupper, hvori ATV indgår i den femte, er sammensat af eksperter, diplomater samt repræsentanter fra forskellige tekniske akademier fra EU-medlemslande og associerede lande.  

Arbejdsgrupperne afslutter deres arbejde til juni 2024, hvorefter anbefalingerne overbringes til kommissionen til videre drøftelse.  

Hvad er Science Diplomacy?

Science Diplomacy, eller videnskabsdiplomati, er et stadigt mere betydningsfuldt felt, der søger at fremme internationalt samarbejde og forståelse gennem videnskab. I en verden præget af globale udfordringer, der kræver fælles løsninger, spiller Science Diplomacy en unik rolle for at bringe forskere, politikere og andre aktører sammen. 

Selvom forholdet mellem forskning og diplomati har en lang historie, er begrebet "videnskab diplomati" relativt nyt. Der har været adskillige forsøg på at definere videnskabsdiplomati, hvilket har resulteret i forskellige typer af definitioner og taksonomier. Den mest gængse og udbredte definition er Royal Society-AAAS-typologien fra 2010:

• Science in Diplomacy - videnskab, der rådgiver og understøtter udenrigspolitiske mål (f.eks. ved at yde videnskabelig rådgivning gennem relevante organer som IPCC);
• Science for Diplomacy - videnskabeligt samarbejde, der forbedrer internationale relationer og dermed fremme gensidig forståelse og tillid (f.eks. ved at lande med anspændte relationer samarbejder om internationale forskningsinfrastrukturer);
• Diplomacy for Science - diplomati, der fremmer internationalt videnskabeligt samarbejde (f.eks. ved at tilknytte lande til Horizon Europe-programmet).

Dem som praktiserer Science Diplomacy, også kaldt “vidensdiplomater,” kan både være officielle repræsentanter for staten (fx diplomater) og forskere, som agerer mere uafhængigt. Science Diplomacy kan derfor siges af være et paraplybegreb, der bruges til at beskrive forskellige krydsfelter mellem videnskab, politik og internationale relationer. I nyere tid er der kommet et fokus på et fjerde niveau: “Diplomacy in Science”. Dette niveau fokuserer på at engagere interessenter uden for den videnskabelige verden, der ikke selv er videnskabsfolk, men hvis støtte er afgørende for videnskabelig fremgang, såsom politikere, embedsmænd og offentligheden.

Hvis du vil vide mere: 

Gluckman, P. D., Turekian, V. C., Kishi, T., & Grimes, R. W. (2017, December). Science Diplomacy: A Pragmatic Perspective from the Inside. Science & Diplomacy, 6(4), 1-13. https://www.sciencediplomacy.org/article/2018/science-diplomacy-pragmatic-perspective-inside 

Porsdam, H., & Porsdam Mann, S. (2024, October 18). Anticipation and diplomacy (with)in science: activating the right to science for science diplomacy. The International Journal of Human Rights, 28(3), 480-496. https://doi.org/10.1080/13642987.2023.2269102 

Royal Society. (2010, January). New frontiers in science diplomacy. Royal Society. https://royalsociety.org/news-resources/publications/2010/new-frontiers-science-diplomacy/ 

Ruffini, P.-B. (2020, October 14). Conceptualizing science diplomacy in the practitioner-driven literature: a critical review. Humanities and Social Sciences Communications, 7(124). https://doi.org/10.1057/s41599-020-00609-5

Turekian, V. (2018, November 29). The Evolution of Science Diplomacy. Global Policy, 9(S3), 5-7. https://doi.org/10.1111/1758-5899.12622