Ugen startede ganske dramatisk med regeringens udmelding om, at uddannelserne over en bred kam skal spare to procent. Samfundet bryder ikke sammen, bare fordi man stiller krav til en uddannelsesinstitution om at effektivisere. Men besparelser efter grønthøstermetoden rammer i flæng, og der er behov for at styrke, ikke svække de tekniske, naturfaglige og sundhedsfaglige uddannelser. Sparekravene risikerer at forstærke manglen på ingeniører og faglærte med teknisk uddannelsesbaggrund, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

De unge har forstået vigtigheden af at få en uddannelse! Antallet af ansøgere til de videregående uddannelser sætter i år rekord med hele 92.477 ansøgere, viser de nye tal fra den Koordinerede Tilmelding. Men læser man nærmere på tallene, fremstår uddannelses-succesen som en kolos på lerfødder. Der er fortsat for få, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvor der er spændende jobs at få, og hvor samfundet har store behov. Det er ærgerligt for samfundet, for de unge selv og for de virksomheder, som i stedet kan blive tvunget til at flytte arbejdspladser til udlandet, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Postloven sikrer, at vi kan få leveret breve til vores adresse uanset, hvor i Danmark vi bor. Man skal bare sørge for, at de er printet ud, lagt i en kuvert med frimærke og sendt som fysisk post. Hvis man derimod vil bruge elektronisk post - e-mails eller e-boks, er historien en anden. Nutidens digitale Danmark bygger på et politisk forlig fra 1999. Siden er der ganske vist bygget oven på med nye initiativer, men fmindsettet på Christiansborg stadig rettet ind efter verden anno 1999. Man har skubbet på digitaliseringen med blandt andet NemID og e-boks, men samtidig forsømt at tænke i helheder – så som at sikre bredbånd til alle borgere og virksomheder, så de får glæde af de digitale løsninger. De kommende år kan vi se frem til kvantespring på det digitale område, hvor Big Data og Industrial Internet of Things vil være i centrum for mange virksomheders teknologiudvikling. Det haster med andre ord med at få alle egne af landet med, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Tallene flyver gennem luften i valgkampen. Hvor mange nye jobs er der blevet skabt? Hvor mange af dem er gået til danskere, og hvor mange til udlændinge? Og hvor mange ledige er forsvundet ud af statistikken, blot fordi de helt har opgivet at få et arbejde? Det er ret forvirrende diskussioner, og jeg tænker, at mange vælgere står af i processen og zapper over for at se sport eller et madprogram på en anden kanal. Jeg kunne godt ønske mig, at politikerne brugte langt mere af deres taletid på de større emner, som for eksempel at forklare hvor og hvordan fremtidens arbejdspladser skabes. År efter år mister vi i Danmark arbejdspladser i industrien. Men uden en aktiv produktionsindustri vil vi være ilde stedt, skriver akademidirektør Lia Leffland.

Så blev folketingsvalget udskrevet – og dermed er der de næste tre uger lagt op til masser af skarpe orddueller, meningsmålinger og politiske analyser. De politiske kommentatorer har allerede udpeget de vigtigste temaer i valgkampen: Udlændingepolitik, velfærd og beskæftigelse. Debatten mangler et fjerde tema: Hvordan får vi flere unge til at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse?  Det skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

I strømmen af dårlige nyheder om manglende interesse for natur- og teknikfagene er der nu en god nyhed: Teach First-initiativet vil give akademikere en meritlæreruddannelse, så de kan udfylde de ledige stillinger som folkeskolelærere inden for naturfagene, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Danmark har ikke råd til at miste talenter inden for det naturvidenskabelige område, som er helt centralt for, at de danske teknologivirksomheder kan generere vækst. Derfor må man stille spørgsmålet, om vi er ved at save den gren over, vi selv sidder på? Man bør fremover bruger flere forskellige kriterier, når uddannelserne skal dimensioneres.  Dimensioneringen sker bedst i et samarbejde mellem de centrale myndigheder (der har det store overblik) og universiteternes ledelser (der har bedst føling med de faktiske forhold), skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Om få dage sker der noget, der lyder som en aprilsnar, men som er kendsgerninger: Fra på mandag og de næste fire-fem måneder frem slukker Vejdirektoratet for de elektroniske trafiktavler på den stærkt befærdede Motorring 3 i Københavns forstæder. ITS kan ikke løse alle trafikale problemer. Men det er en hjørnesten i at løse op for trængslen og samtidig give større trafiksikkerhed. Derfor bør det tossede forsøg på Motorring 3 afblæses. Og der må vel have været et beslutningsgrundlag for, at man indførte systemet ikke bare på M3 men også på flere andre veje, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Kvindelige forskere rammer glasloftet, og det afspejler sig i en skæv fordeling af professorater og stillinger inden for forskningsledelse.

De naturvidenskabelige fag er underprioriteret i gymnasiet og bør have et stærkt løft i den kommende gymnasiereform. Nogle i øvrigt fornuftige fagkombinationer i det nuværende gymnasiesystem giver ikke direkte adgang til uddannelser inden for natur, teknik og sundhedsvidenskab. Og værst af alt: Karaktergennemsnittet vejer så tungt i kampen om de attraktive studiepladser på de videregående uddannelser, at eleverne er fristet til at vælge ”nemme” fagkombinationer frem for at få de højeste kvalifikationer inden for matematik, fysik, kemi og biologi. Alt for mange studerende forlader derfor gymnasiet uden tilstrækkeligt niveau inden for natur-, teknik- og sundhedsfagene, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.