Hovedbillede
Billede
Universet Udenom Kometernes jul
Titel

Naturvidenskab ved juletid - oplev det sammen med dine børn eller børnebørn

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Årets TV2 julekalender, Kometernes jul, Universet Udenom og Universet Direkte er naturvidenskab ved juletid og starten på Videnskabsår22. Målet er at inspirere børn og deres forældre til at opdage og tale om naturvidenskab over middagsbordet.

I TV2's julekalender, ’Kometernes jul’, følger vi børnene Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, så nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem. Det bliver en eventyrlig og kosmisk rejse, der bringer os fra Jorden til Planet 9, ind i laboratorier og ud i børnenes hjem, og en medrivende fortælling om videbegær i vores forunderlige univers. Se trailer.

Lågekalenderen, 'Kometernes jul', der støtter Julemærke-hjemmene, har i år AR-oplevelser (Augmentet Reality) bag de 24 låger. Via appen Videns Port får man adgang til Universet Udenom, som indeholder masser af inspirerende materiale og små videnskabsfilm, der dykker ned i dagens videnskabelige emner fra julekalenderen. 

Hver dag bliver der desuden sendt et live program, Universet Direkte, på YouTube kanalen Videnskabsår22 og på TV 2 PLAY. Programmerne sendes fra bl.a. skoler, biblioteker og sciencemuseer rundt omkring i landet - et rejsende live show med publikum, værter, skuespillere fra serien og lokale gæster. Sammen vil de dykke ned i historier og fortællinger fra julekalenderen og naturvidenskabens forunderlige verden.

I samspil med museer og biblioteker

Testoteket / Astra vil hver dag frigive en film og læringsmateriale til en undersøgelse om dagens julekalenderemne. Der vil komme film med uddybende materiale om de 10 naturvidenskabelige erkendelser fra Naturvidenskabens ABC. Sciencemuseer landet over vil åbne dørene for oplevelser, som er i tråd med emnerne fra julekalenderhistorien. Og landets biblioteker vil følge op med lokale initiativer, som læner sig op ad Universet Udenom. Se link til  Universet Udenom i højre margin.

Kometernes jul og Universet Udenom er startskuddet på det nationale Videnskabsår22, hvor det også er 100 år siden, at Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik. Kalenderen og universet spiller ind i de ti store natur-videnskabelige erkendelser fra Naturvidenskabens ABC samt FN's verdensmål nr. 3, 4, 5, 7, 13, 14, 15 og 17.

Kometernes jul er produceret af Nordisk Film Series for TV 2 og Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet med støtte fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Dokumenter