Vejen mod en bæredygtig produktionsindustri
ATV Tech Talk om, hvordan de danske produktionsSMV’er arbejder med den grønne omstilling, og hvilke muligheder og udfordringer de står overfor. Besøg Aalborg Universitets Sustainable Production Lab og se, hvordan det cirkulære produktionssystem gennem banebrydende teknologier og processer kan understøtte den bæredygtige omstilling.
HVORDAN BLIVER DANSK PRODUKTIONSINDUSTRI BÆREDYGTIG?
Danmark skal være et foregangsland for bæredygtig produktion. Men den bæredygtige omstilling af industrien er kompleks, og det stiller krav til nye løsninger. Reduktioner og effektivisering er ikke nok. Der er behov for en grundlæggende omstilling, som kræver innovation, samarbejde, kompetencer og nye processer.
- Materialefysik v. professor Jesper de Claville Christiansen
- Bioressourceteknologi v. lektor Cristiano Varrone
- Robotics v. lektor Simon Bøgh
- Biomekanik v. professor John Rasmussen
- Cirkulær produktion, v. professor Brian Vejrum Wæhrens
Fremtidens Bæredygtige Produktion
I to år har Fremtidens Bæredygtige Produktion taget pulsen på, hvordan de danske produktionsSMV’er arbejder med den bæredygtige omstilling. Selv om der er gode, bæredygtige initiativer blandt virksomhederne, så er det overordnede billede, at de fleste virksomheder fortsat står over for en betydelig udfordring med at gøre produktionen bæredygtig.
Gruppen v. Jesper Jerlang, bæredygtighedchef, Aasted, præsenterer den viden, de har indsamlet de seneste to år om den bæredygtige omstilling i produktionsindustrien.
Det er gratis at deltage i Tech Talken, men tilmelding er nødvendig. Der er mulighed for fysisk og digital deltagelse.
kl. 14.30-17.00
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.