Octo Slug
Medlemsmøde
Octo Event Date
23Feb2022
Titel

Online møde: Internationalt teknologisamarbejde med Kina

Hovedbillede
Billede
Intro

I forbindelse med ATV's China Tech-initiativ inviteres ATV's medlemmer og initiativets partnere til at deltage i et online møde om internationalt teknologisamarbejde med Kina. Titlen på mødet er: China as cutting-edge technology developer and Beijing’s technology wish list.

Mange af ATV’s akademi- og partnermedlemmer har gennem de seneste 10-15 år etableret relationer til Kina og til kinesiske partnere. Det handler f.eks. om adgang til infrastruktur, state-of-the-art teknologi og kompetencer, investeringer, forskning og udvikling samt markedsadgang. Disse relationer presses potentielt af geopolitiske spændinger mellem Beijing, Bruxelles og Washington. Det skaber usikkerhed om hvordan danske teknologivirksomheder og universiteter fremover etablerer, udvikler og vedligeholder værdiskabende teknologisamarbejde mellem Danmark og Kina.

På den baggrund og med støtte fra Laurits Andersens Fond igangsætter ATV i 2021 initiativet 'China Tech', som skal udmønte sig i en guide til danske teknologiudviklende SMV'er, der enten har relationer til eller overvejer samarbejde med kinesiske partnere.

China as cutting-edge technology developer and Beijing’s technology wish list

På mødet den 23. februar kan du møde Huai Wang fra Aalborg Universitet og Bo Wegge Laursen fra Københavns Universitet. Begge har arbejdet i flere år med førende kinesiske forskere og virksomheder indenfor henholdsvis elektrificering og nanoteknologi. Derudover er der oplæg fra Jeroen Groenewegen-Lau fra den tyske Kina-tænketank MERICS, som vil fortælle om Beijings teknologiudviklingsprogrammer og den bagvedliggende ønskeliste. 

Programmet kan downloades i boksen til højre. NB: Mødet afholdes på engelsk.

Arrangør

Seminaret arrangeres i samarbejde med Innovation Centre Denmark i ShanghaiDanish-Chinese Business ForumSense ChinaInnovation House China-Denmark og Sino-Danish Center for Education and Research

Tilmelding

Arrangementet er 'by invitation only'. Hvis du er interesseret i at deltage, men ikke har modtaget en invitation, bedes du kontakte Martin Bech (se kontaktinformationer til højre). 

 

Tidspunkt
23. februar, 9.00-10.30
Sted
Online
Pris

Gratis - tilmelding nødvendig. 

Tilmeldingsfrist
21. februar