Hovedbillede
Billede
Industriproduktion i en stor, moderne fabrikshal
Overskrift

Fremtidens giganter

Intro

De store virksomheder er lokomotiver for job og vækst i samfundet, men kun få danske SMV'er lykkes med at vokse sig store. Projektet analyserer hvorfor og kommer med anbefalinger til, hvordan vi får skabt fremtidens danske gigantvirksomheder.

Vi har de seneste 20 år kun set få virksomheder, der har taget det næste vækstspring til at blive store virksomheder. Dette er en stor udfordring, da især de store virksomheder er en vigtig drivkraft for produktivitetsvækst og eksport.

Med udgangspunkt i denne problemstilling mobiliserede ATV en række aktører, som med ATV som den neutrale platform stillede projektets partnere skarpt på, hvordan vi kan skabe optimale rammer for og redskaber til, at flere mellemstore og større fremstillingsvirksomheder kan vokse sig store.

På baggrund af en registerbaseret undersøgelse lykkes det at få identificeret et vækstlag af mellemstore virksomheder, som har formået at skabe et betydeligt antal nye arbejdspladser, og som har en markant højere værditilvækst og forskningsintensitet end sammenlignelige virksomheder. Gennem en spørgeskemaundersøgelse sendt til 407 virksomheder og 20 kvalitative interviews med CEOs fra vækstlaget kunne der identificere en række faktorer, der havde haft betydning for virksomhedernes vækst og udvikling:

  • Virksomhedernes ledelsesstil og forretningsstrategier
  • Virksomheders investering i forskning og teknologiudvikling
  • Virksomhedernes kompetence- og medarbejdersammensætning medarbejdere
  • Virksomhedernes FoU-samarbejder med både danske og udenlandske universiteter
  • Virksomhedernes internationaliseringsgrad og eksportmønstre

Udover vækstfaktorer viste undersøgelsen også, at der er en række barrierer, som bremser virksomhedernes videre vækst og udvikling – særligt mangel på kvalificeret arbejdskraft og medarbejdernes teknologiparathed er udfordrende.

Denne viden blev af projektets styregruppe omsat til konkrete anbefalinger, som er rettet mod virksomheder, beslutningstagere og vidensinstitutioner.