Digitalisering

Tidligere på året kom chokmeldingen om massive nedskæringer på de offentlige forskningsbudgetter – og nu er der igen dårligt nyt. Danmarks Statistik har opgjort, at erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling er faldet fra 2013 til 2014, og samtidig stagnerer antallet af såkaldt innovative virksomheder. Det er ikke bare bekymrende – det er meget bekymrende. Vi har brug for et vidensbaseret erhvervsliv, der samarbejder med forskningsmiljøerne, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Postloven sikrer, at vi kan få leveret breve til vores adresse uanset, hvor i Danmark vi bor. Man skal bare sørge for, at de er printet ud, lagt i en kuvert med frimærke og sendt som fysisk post. Hvis man derimod vil bruge elektronisk post - e-mails eller e-boks, er historien en anden. Nutidens digitale Danmark bygger på et politisk forlig fra 1999. Siden er der ganske vist bygget oven på med nye initiativer, men fmindsettet på Christiansborg stadig rettet ind efter verden anno 1999. Man har skubbet på digitaliseringen med blandt andet NemID og e-boks, men samtidig forsømt at tænke i helheder – så som at sikre bredbånd til alle borgere og virksomheder, så de får glæde af de digitale løsninger. De kommende år kan vi se frem til kvantespring på det digitale område, hvor Big Data og Industrial Internet of Things vil være i centrum for mange virksomheders teknologiudvikling. Det haster med andre ord med at få alle egne af landet med, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

På Christiansborg går bølgerne højt, hvis man skal tro de efterhånden daglige rapporter fra diverse politiske analytikere. Måske er der bredt flertal for en 2025-plan, måske kun et smalt flertal, måske er der slet ikke flertal, så planen ender som et valgoplæg. Den politiske debat er meget optaget af fordelingspolitik, spin og taktiske manøvrer. Men den overser det væsentligste tema, nemlig at få skabt fremtidens Danmark baseret på teknologiudvikling, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Regeringen sender med nedsættelsen af et disruptionråd et signal om, at globaliseringen og teknologien er væsentlige faktorer, når der skal skabes nye muligheder for danskerne. Og at fremtidens teknologier kommer til at ændre samfundet på måder, der er svære at forudse. ATV byder gerne ind til arbejdet, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

160 deltagere fra Danmark og resten af Europa blev klogere på fremtidens digitale teknologier, da ATV i november afholdt Teknologidag 2016. Konferencen blev i år arrangeret i samarbejde med Euro-CASE (The European Council of Academies of Applied Sciences, Technologies and Engineering) og DTU, der lagde lokaler til.

Et Disruptionråd burde have kikkerten rettet mod, hvorledes Danmark kan få størst værdi ved at være blandt skaberne af de nye teknologier. Dvs. et forum, hvor den traditionelle tankegang udfordres af innovative og visionære kræfter. Men der er der vist gået Slotsholms-andedam i udpegningen, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort tallene for, hvor mange der er blevet optaget på en uddannelse gennem kvote 2. Markant flere unge søger ind som civilingeniør, diplomingeniør eller på erhvervsakademiuddannelsen som datamatiker, mens de naturvidenskabelige uddannelser også oplever en (noget mindre) fremgang. Det er en forstærkelse af flere års positive tendenser. Men der er også en tidsel i buketten, nemlig inden for IT-bacheloruddannelserne, hvor det især springer i øjnene, at færre vil læse datalogi.

Hvis uddannelsesloftet skal være en blivende ting, så bør der være blødere og mere dynamiske krav til at komme på positivlisten. Ellers medvirker loftet til, at der vil komme til at mangle medarbejdere med bestemte uddannelser, især på ingeniør- og IT-området, skriver akademidirektør Lia Leffland på ATV-bloggen.