Danmarks problemmål: Det holder ikke, og det ved vi godt

Rapporten fra 2030-Panelet ramte et ømt punkt for Danmark, da den udkom i starten af året. Danmark er ét af de lande, der har det største klimaaftryk i verden, kigger man på FN’s verdensmål Ansvarligt forbrug og produktion. Allerede den 28. marts i år havde danske forbrugere og virksomheder brugt den danske andel af de naturressourcer, som jorden naturligt kan nå at genskabe på et år.

Målet Ansvarligt forbrug og produktion er særligt udvalgt i rapporten, fordi Danmark har væsentlige udfordringer med netop ressourceforbruget. Sara Krüger Falk betegner det som Danmarks store problemmål, hvilket hun uddyber på ATV’s Årsmøde den 11. maj.

”Vi skal forstå og rumme den trussel, som vi står overfor. Vi skal tale om den, og vi skal konkretisere, hvad der skal til. Siden industrialiseringen har udledningen af CO2 f.eks. været støt stigende. Også i år. Det er en acceleration, vi er fælles om. Det er både stater, virksomheder og forbrugere, der bliver ved med at fortsætte udledningen. Det holder ikke, og det ved vi godt,” siger Sara Krüger Falk, formand for 2030-Panelet.

Forklaringen på den danske fodslæben skal til dels findes i, at vi har svært ved at forstå trusler, der ligger ude i fremtiden. Men det forklarer ikke det hele. Der mangler tydelig information om, hvilke tiltag der har den største effekt.

”Skal jeg som forbruger sortere affald, stoppe med at spise kød, stoppe med at flyve? Det kan være svært at overskue, hvad der batter. De samme udfordringer ser jeg også afspejlet i virksomheder. Vi bliver lammet af problemernes alvor og af, at det er svært at orientere sig,” siger hun.

Samtænke systemerne

For alle samfundsgrupper ligger der et krav om at kigge indad. For virksomheder handler det om at analysere værdikæderne, minimere de negative indvirkninger og maksimere de positive. Hos læreanstalterne skal de forbedre formidling og oplysning, og for kommuner, regioner og stat handler det om at bane vejen for cirkulære systemer med teknologi, lovgivning og infrastruktur, lyder hendes budskab.

”Det er helt klart, at vi skal tænke systemerne sammen. Og hvis vi virkelig tænker os om, kan vi godt skabe et fundament for at nedbringe vores ressourceaftryk,” lyder vurderingen fra Sara Krüger Falk.

Hun stiller sig i rækken af dem, der mener, at EU’s bæredygtighedsdirektiv kommer til at gøre en stor forskel. Men der er også behov for, at de nationale lovgivere går ind i arbejdet.

”Noget af det, vi arbejder meget på i 2030-Panelet, er, hvordan vi samtænker kommunernes og regionernes arbejde. Især inden for affaldshåndtering er der meget at hente. Der er f.eks. lovgivning, der sætter en stopper for, at virksomheder tilbagekøber komponenter eller får affald tilbage, fordi systemerne er usammenlignelige. Vi skal derfor se på at udnytte ressourcestrømme mellem virksomheder og kommuner.”

Fokus på værdikæden

Foruden at være formand for 2030-Panelet er Sara Krüger Falk også direktør for FN’s danske Global Compact Network. Deres 626 medlemsvirksomheder i Danmark bruger FN’s ti globale principper til at strukturere arbejdet med bæredygtighed.

”Det, jeg anbefaler virksomheder, er at kigge indad. De skal kigge på deres forretningsmodel og analysere, hvor de har den største mulighed for at gøre en forskel. Hvor kan de minimere de negative indvirkninger, og hvor kan de maksimere de positive. I det analysearbejde skal de have fokus på hele værdikæden. Det kan være overraskende, hvor det store ressourcetræk er, når du laver den analyse,” uddyber Sara Krüger Falk.

Bæredygtighed har resultater for bundlinjen

Især for de små og mellemstore virksomheder er der meget at vinde ved at engagere sig i arbejdet. Som underleverandør til virksomheder, der skal leve op til EU's bæredygtighedskrav, er man godt stillet ved at arbejde med FN’s principper for ansvarlighed i erhvervslivet.

Selv har Sara Krüger Falk arbejdet med bæredygtighedsarbejde i virksomheder i 15 år. Hun kan se, at virksomheder, der hæver baren for bæredygtighed, også ser resultater på bundlinjen.

”De oplever måske ikke stor efterspørgsel fra deres kunder i starten. Men jeg kan se, at der kommer flere og flere forventninger, og de får nemmere ved at vinde udbud, hvis der er en strategi på området, ” siger hun og fortsætter:

”Presset kommer mange steder fra. De store virksomheder efterspørger bæredygtighed hos deres underleverandører, og investorer efterspørger det. Også banker er interesseret. Og rekrutteringen af medarbejdere er meget nemmere, hvis du har en bæredygtig profil. Forbrugerne er den gruppe, som er mest uklar i deres krav. Men jeg forventer også, at presset bliver langt større fra forbrugerne.”