Titel

Udkast til forslag om lov til ændring af universitetsloven

Intro

ATV's høringssvar til udkast til forslag om lov til ændring af universitetsloven.

Under henvisning til Universitets- og Bygningsstyrelsens skrivelse af 15. december 2010 skal ATV efter intern høring af sit udvalg vedrørende uddannelse, forskning og innovation udtale sig om ændringsforslaget.

ATV støtter, at der med udkastet lægges op til en markant reduktion af antallet af mål i udviklingskontrakterne, en øget individualisering af kontrakterne samt en øget fleksibilitet i den konkrete udformning, herunder at fjerne krav om, at bestemte aktiviteter skal indgå i kontrakterne.

ATV kan ikke tilslutte sig tankerne om, at udviklingskontrakterne vil blive mere virkningsfulde ved, at videnskabsministeren fastlægger konkrete mål. Denne opgave er langt mere naturlig for bestyrelserne og bør ligge der. Forslaget er derfor i modstrid med tankesættet bag indførelsen af bestyrelser på universiteterne, og forslaget er efter ATV’s opfattelse en alvorlig tilsidesættelse af universiteternes bestyrelser og en uhensigtsmæssig begrænsning af deres kompetencer.

ATV støtter, at universiteterne fører dialog med minister og myndigheder om udviklingskontrakterne, og at universiteterne bør være åbne over for, at der efter forhandling opstilles mål på bestemte områder, f.eks. antal af studiepladser og gennemførelsestider.

Kontakt
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør
Cover
Billede
Dato