På vej mod et uddannelsesbarometer for universitetsuddannelser

Uddannelsesbarometer-rapporten indeholder det første forslag til indhold af et Uddannelsesbarometer, der kan dokumentere kvalitet og relevans af de danske universitetsuddannelser, især med henblik på deres tilpasning til arbejdsmarkedet og dimittendernes evne til værdiskabelse.

• ATV foreslår, at universiteterne og/eller ministeriet etablerer et Uddannelsesbarometer for universitetsuddannelser, som i overensstemmelse med anbefalingerne i nærværende rapport kan måle uddannelsernes kvalitet og relevans. Indikatorerne skal være såvel ”hårde” data (hovedsageligt statistiske) som ”bløde” data, tilvejebragt gennem spørgeskemaer, interviews mv.
   
• Der bør snarest udarbejdes en egentlig manual for et sådant Uddannelsesbarometer, som beskriver konkrete og operationelle principper og tiltag for at indhente, sammenligne og analysere relevante data. Målet er, at der årligt vil blive udgivet et Uddannelsesbarometer for de danske universitetsuddannelser på kandidatniveau.

ATV-klassifikationen

Antallet af uddannelser på universitetsområdet i Danmark er for stort til, at uddannelserne kan håndteres enkeltvis. Rapporten opererer derfor med en til formålet konstrueret klassifikation af de danske universitetsuddannelser i 33 fagområder, den såkaldte ATV-klassifikation. Der er tale  om den første sammenhængende, operationelle klassifikation på et niveau, der ligger mellem hovedområder og enkeltuddannelser.

Baseret på ATV klassifikationen præsenteres statistiske data (tilvejebragt via Danmarks Statistik) for kandidatproduktion, ledighed og beskæftigelse, og tilpasningen mellem udbud og efterspørgsel belyses. Det viser sig bl.a., at der er fagområder, hvis relative andel af kandidatproduktionen er væsentligt mindre end deres relative andel af den nuværende arbejdsstyrke – ligesom der er fagområder, hvor et helt års kandidatproduktion antalsmæssigt er væsentligt lavere end antallet af ledige fagfæller. Dette kan indikere såvel mangel som overproduktion.

• Det endelige Uddannelsesbarometer bør være baseret på ATV-klassifikationen og bør omfatte tal for såvel den samlede arbejdsstyrke som for beskæftigelse og ledighed.

Kompetencetilpasning

Baseret på universiteternes egne dimittendanalyser præsenteres tilpasningen mellem erhvervede og efterspurgte kompetencer. Tilsvarende præsenteres udvalgte analyser fra aftagerside. Manglende tilpasning i form af det såkaldte ”kompetencegab” dokumenteres.

• Det bør fremover overlades til én enkelt operatør at gennemføre tilbagevendende nationale undersøgelser af denne art.

Forskningens betydning for uddannelserne

Universitetsuddannelserne er forskningsbaserede, og derfor er styrken af forskningsmiljøerne af direkte betydning for uddannelsernes faglige kvalitet. Til måling af forskningsmiljøernes styrke anvendes den relative fordeling af såkaldte gruppe 1- og gruppe 2-tidsskrifter i den bibliometriske forskningsindikator. Det konstateres, at der er tale om mere end en faktor 2 til forskel på det højest og lavest rangerende fagområde.

• Universiteterne bør sikre, at der blandt såvel dimittender som forskere gennemføres kvalitativt orienterede analyser af forskningsmiljøernes betydning for universitetsuddannelserne. I den sammenhæng bør der udarbejdes rammer for et ”uddannelses-CV” som supplement til det sædvanlige ”forsknings-CV”.
   
• Resultaterne af analyserne bør tages i betragtning af bevillingsgivere i deres evalueringer (fonde og forskningsråd mv.).

Værdiskabelse målt på løn

På det private arbejdsmarked måles værdiskabelse normalt ved hjælp af lønnen. Rapporten dokumenterer en betydelig spredning af gennemsnitslønningerne mellem fagområderne i ATV-klassifikationen. Selve fordelingen af lønningerne inden for de enkelte fagområder tyder ikke på markante misforhold mellem uddannelse og beskæftigelse, som f.eks. kan opstå, hvis mange arbejder til en løn, der er væsentligt lavere end gennemsnitslønnen inden for fagområdet.

På det offentlige arbejdsmarked er det vanskeligere at måle værdiskabelse, hovedsageligt fordi lønfastsættelsen ikke kan tages som direkte udtryk for værdiskabelsen. Rapporten indeholder ingen ”hårde” data for værdiskabelse på det offentlige arbejdsmarked.

Uanset om der er tale om det private eller offentlige arbejdsmarked, er det af betydning, i hvor mange år en dimittend kan forventes at være i aktiv beskæftigelse. Det viser sig, at der målt på færdiggørelsesalder er mindst fem års forskel på det mest og mindst ”effektive” fagområde i ATV-klassifikationen.

En samlet ranking af kandidatuddannelserne

Baseret på de statistiske data for ledighed, løn, dimittendalder og videnskabelig styrke er det muligt at lave en simpel, samlet ranking af fagområderne i ATV-klassifikationen.

Opdelt i fire nogenlunde robuste grupper viser det sig, at topgruppen er domineret af en række ingeniør- og ”professionsfag”.

Videreudvikling af uddannelsesbarometeret

Det har ikke været muligt at finde et tilstrækkeligt grundlag for at sammenligne kvalitet og relevans af danske og udenlandske universitetsuddannelser.

Rapporten munder ud i yderligere to konkrete anbefalinger til det fortsatte arbejde med et videre Uddannelsesbarometer:

• Aftagersynspunkter skal spille en vigtig rolle i relation til Uddannelsesbarometeret.

Dette kan ske via en koordinering af de enkelte universiteters aftagerpaneler – eller med større fordel ved at erstatte disse med nationale fora, som er nedsat i relation til (klynger af) brancher og/eller til fagområderne i ATV-klassifikationen.

• Et videreudviklet Uddannelsesbarometer bør – under inddragelse af øvrige relevante operatører på området (ACE, EVA, censorinstitutionen mv.) – omfatte kriterier for hvert af de 33 fagområder i ATV-klassifikationen med henblik på at vurdere aktuelle og fremtidige behov, herunder ”employability” af dimittenderne.
• Et videreudviklet Uddannelsesbarometer bør omfatte såvel løn som forventet antal aktive år på arbejdsmarkedet som indikator.
• I det videre arbejde med et Uddannelsesbarometer bør der arbejdes målrettet på at finde indikatorer, der på det offentlige arbejdsmarked kan erstatte løn som (hoved)indikator for værdiskabelse.