Titel

Innovativt Mod

Intro

En rapport fra ATV's Tænketank - Innovativt mod - analyserer, hvordan kulturelle barrierer står i vejen for at gøre Danmark til et mere innovativt samfund. Danskerne er blandt de mest innovative folk i Europa, men er samtidig blandt de dårligste til at føre de gode ideer ud i livet.

ATV finder det nødvendigt, at spørgsmålet om innovation adresseres på højeste niveau i alle dele af samfundet. Derfor har ATV udarbejdet dette notat, som fokuserer på, hvordan dansk innovationskultur styrkes.

Notatet understreger i særlig grad behovet for:

  • Politisk lederskab og ansvarlighed. Regeringen og Folketinget bør formulere en langsigtet mission for øget innovation. Statsministeren bør stille sig i spidsen for opgaven.
     
  • Erhvervslederskab. Virksomhederne bør give innovation den højeste prioritering, og virksomhedsledelserne bør påtage sig opgaven som leder, coach og indpisker. Kun derved sikres balancen mellem professionalisme og passion hos ledelse og medarbejdere.
     
  • Uddannelseslederskab. Alle uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen til universiteterne bør indtænke innovation som en bærende del af undervisningen. Institutionsledelserne bør påtage sig ansvaret for dette, for eksempel ved at have en dedikeret innovationslærer, der kan inspirere og motivere ledelse, lærerstaben og eleverne – og samtidig sikre en høj faglighed i læringen.
     
  • Incitamenter til at fremme innovative tiltag hos den enkelte medarbejder i både den private og offentlige sektor. Det kan være økonomiske incitamenter eller udviklingsmuligheder for den pågældende.

 

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Cover
Billede
Dato

Relaterede nyheder og artikler