Titel

God universitetsledelse og talentstrategi - anbefalinger fra ATV

Intro

Notatet indeholder ATV's anbefalinger til god universitetsledelse. Det er udarbejdet på baggrund af udvalgsarbejdet i ATV | Helios, et offentligt seminar om emnet samt projektet om det værdiskabende universitet.

ATV har med projektet om det værdiskabende universitet givet indspil til den offentlige debat, det politiske system og en række interessenter om danske universiteters rolle i samfundet.

Blandt hovedtemaerne i arbejdet med universiteternes værdiskabelse er ledelse, og der viste sig et behov for at få uddybet dette tema. ATV | Helios besluttede derfor at fortsætte analysearbejdet, hvilket har genereret en række muligheder og udfordringer på ledelsesområdet for de danske universiteter. 

Muligheder og udfordringer

Universiteterne har chancen for at udbygge deres i forvejen stærke position til at blive omdrejningspunkter i samfundet – men det kræver synlig ledelse samt vedvarende fokus på vigtigheden af ledelse på det enkelte universitet. 
 
Udfordringen er blandt andet, at det er vanskeligt at få alle universitetsansatte til at bakke op om en fælles mission for deres universitet, hvis den anses som værende i modstrid med forskningsfriheden, eller hvis missionen opfattes som uklar eller verdensfjern. 
 
Ledelse af et universitet må ligesom ledelse af andre specialistmiljøer kræve en balance mellem udvikling af de enkelte faglige specialer og hensynet til helheden. 

Anbefalinger fra ATV

  • Den øverste ledelse bør definere en fælles mission for universitetet, som er alment accepteret af interne og eksterne interessenter.  
  • Prioriteringer og incitamentsstrukturer skal være tydelige.
  • Hvert universitet bør skabe nye karriereveje for forskere og undervisere, hvor ledelse er en selvstændig karrieremulighed.
  • Talentudvikling bør ses som en kerneydelse i universiteternes opgave. 
  • Lederkurser skal være skræddersyet til ledelse i vidensmiljøer.

 

 

 

 

Kontakt
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør
Cover
Billede
Dato