Titel

ATV Positionspapir om det værdiskabende universitet - mod til mere

Intro

I positionspapiret peger ATV på de indsatsområder, der bør løses for at gøre danske universiteter mere værdiskabende. Positionspapiret er et oplæg til den mere omfattende rapport om Det værdiskabende universitet, der blev udsendt i februar 2012.

Dette positionspapir omhandler, hvordan de danske universiteters værdiskabelse kan øges – til gavn for samfundet som helhed og universiteterne selv. ATV påpeger følgende fem indsatsområder, hvor der er behov for forandringer: 

Fokus på bedre universitetsledelse

Universiteterne er baseret på en ’samfundskontrakt’, hvor de ansatte for offentlige midler får lov til at dyrke deres interesser til samfundets bedste. Med et sådant ansvar følger krav til universitetsledelsen om at sikre åbenhed og transparens om, hvordan universitetet forvalter samfundets midler. Der er behov for, at fokus rettes mod den rolle og det ansvar, som universiteterne har påtaget sig

Kortsigtet, dansk budgetpolitik hæmmer forskning og uddannelse 

Universiteternes finansiering, herunder basismidler og eksterne midler, aftales politisk med relativt kort varsel under bl.a. finanslovsforhandlingerne. Dette er udtryk for en kortsigtet politik, hvor der ikke tænkes tilpas strategisk i fordelingen af midler, og hvor man betragter pengene som forbrug snarere end en investering i fremtiden. 

Danmark mangler en overordnet talentstrategi  

Danmark har ikke en samlet og koordineret talentstrategi, og vi har svært ved at vinde kampen om nationale og internationale talenter. Dette påvirker Danmarks globale konkurrenceevne negativt, fordi de danske virksomheder og universiteter derved taber kampen om verdens bedste medarbejdere og studerende. 

Alle dimittender skal være klar til arbejdsmarkedet 

Praksis viser, at de nyuddannede dimittender er vidende og motiverede, men ofte ikke er klar over, hvad der venter dem efter universitetet. Derfor bør de færdiguddannede dimittender forberedes til at være mere klar til arbejdsmarkedet, end de er nu.

Der bør skabes mere værdi gennem videnudveksling mellem universiteter og samfund

Universiteterne har et stort potentiale for sammen med erhvervsliv, offentlige myndigheder og organisationer at skabe værdi gennem videnudveksling og dermed en god mulighed for at repositionere sig som bidragydere til at løse komplekse samfundsmæssige udfordringer. Berøringsangsten mellem universiteter  og erhvervsliv skal væk. 

 

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Cover
Billede
Dato