Titel

Akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og ændring af en række uddannelseslove

Intro

ATV's bemærkninger til høring over ny lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og ændring af en række uddannelseslove. Høringssvaret berører uddannelse, akkreditering, kvalitetsmåling og kontrol, og globaliseringen som væsentlig faktor i universiteternes arbejde.

ATV har følgende bemærkninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vedrørende lovforslag om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

ATV anser det som relevant at revidere akkrediteringsreglerne.

Forslagene lægger imidlertid op til et ret omfattende administrativt arbejde for universiteterne. ATV foreslår en mere ”lean” fremgangsmåde, der tager udgangspunkt i universiteternes interne kvalitetskontrol. Det kan f.eks. være gennem at lade institutionsakkrediteringen følge af en licens til at oprette uddannelser, efterhånden som behovet opstår. De nye uddannelser skal da følges og kontrolleres gennem det årlige, centrale tilsyn.

ATV anbefaler, at akkreditering, kvalitetsmåling og kontrol tager udgangspunkt i den globalisering, der allerede i dag er en væsentlig faktor i universiteternes arbejde – og som forventes at blive endnu mere fremherskende i de kommende år.

Universiteternes kvalitet bør måles ud fra den betragtning, at fremtidens danske dimittender skal konkurrere på et globalt jobmarked for højtuddannede. Hvis danske universiteter skal være konkurrencedygtige globalt, vil en national, tværgående evaluering ikke være ambitiøs nok.

Evaluering af danske universitetsuddannelser på en international skala bør som minimum kunne lade sig gøre inden for de teknisk videnskabelige og naturvidenskabelige områder. Peer-review bør indgå i evalueringerne.

Kontakt
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør
Cover
Billede
Dato