Formidlingspris til Amanda Sølvhøj

  • DEL DENNE SIDE

Der var brede smil, da uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen overrakte førsteprisen til Amanda Sølvhøj. Foto: Tom Jersø

Ved ATV’s årsmøde overrakte uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen ErhvervsPhD og Postdoc Foreningens Formidlingspris – en pris, som ATV er medsponsor af. Førsteprisen gik i år til ErhvervsPostdoc Amanda Sølvhøj, der er ansat hos Haldor Topsøe A/S og tilknyttet Institut for Kemi på DTU.

Amanda Sølvhøj fik prisen for en artikel, hvor hun analyserer, om verdens begrænsede mængder af biomasse mest ressourceeffektivt bør anvendes til at fremstille kemikalier eller til energiproduktion. Og om det overhovedet er en farbar vej at gå.

Prisen gives for at opfordre ErhvervsPhD- og ErhvervsPostdoc-studerende til at formidle deres forskning til et bredt publikum, og der er tale om en artikelkonkurrence. Artiklerne offentliggøres på videnskab.dk og sciencenordic.com.


Fra venstre: Ursula Kehlet, Amanda Sølvhøj og Henning Heldbjerg. Foto: Tom Jersø

Prismodtagerne 2015
1. præmie: Amanda Sølvhøj, Haldor Topsøe A/S og DTU: Vi skal lave kemikalier og ikke biobrændstof

2. præmie: Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Foreningen og Aarhus Universitet: Hør den lille stær – er den stadig ”åh så fornøjet”?

3. præmie: Ursula Nana Kehlet, Danish Meat Research Institute ved Teknologisk Institut og Københavns Universitet: Fibre i fremtidens kødprodukter skal gøre dig mere mæt