Bliv mentor for en vækstvirksomhed

  • DEL DENNE SIDE

En ny runde af ATV's mentorprogram for mellemstore vækstvirksomheder
starter i oktober. Hvis du vil følge i Bent Claudi Lassens (til venstre på fotoet) og de øvrige mentorers fodspor, har du chancen nu.
Foto: Tom Jersø

 

Er du ATV-medlem med erhvervsbaggrund, og har du lyst til pro bono at hjælpe en mellemstor virksomhed med at skabe grobund for vækst? I så fald har du nu chancen for at melde dig som mentor i det program, som ATV kører sammen med PwC, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Industriens Fond.

Et mentorforløb varer et år, og i den periode skal mentoren sparre med ledelsen af den pågældende virksomhed. I aftaler selv indbyrdes, hvordan og hvor meget. Emnerne for sparringen definerer I ud fra virksomhedens behov – det kan for eksempel være eksport, forretningsmodel, innovation, teknologiudvikling eller fremtidig organisering.

Kun hovedformålet ligger fast: Ledelsen skal klædes på til at træffe de beslutninger, som kan skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

60 virksomheder har gennemført
Siden programmets opstart i 2014 har flere end 60 virksomheder gennemført et mentorforløb. I oktober starter vi fjerde runde af programmet, og i den forbindelse har du mulighed for at blive mentor.

De mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv, men mange virksomheder har svært ved at forløse potentialet. Derfor gik de fire organisationer sammen om mentorprogrammet, der gennemføres med en bevilling fra Industriens Fond.

Her i august gennemføres en annonce- og informationskampagne rettet til virksomhederne, der skal melde sig til programmet senest 1. september. I september vurderes ansøgningerne, og der foretages match af mentorer og mentee-virksomheder. Der afholdes kickoff-møde den 23. oktober.

Yderligere oplysninger: Chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen, T: 51 20 68 80, E: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se film med Helle Bechgaard om, hvordan det er at være ATV-mentor

Se film med Ib Brandt Jørgensen om, hvad en virksomhed har ud af et mentorforløb