house icon whiteATV er flyttet til ny adresse! Læs mere her

Mentorprogram

  • DEL DENNE SIDE

 

De nuværende hold. Programmet blev indledt med et seminar på Børsen hos Dansk Erhverv. Foto: Tom Jelsøe / ATV


Kort om projektet
ATV's mentorprogram henvender sig til mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Mentorprogrammet drives i et samarbejde mellem ATV, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og PwC. Mentorprogrammet er støttet af Industriens Fond.

Hver virksomhed får en erfaren erhvervsleder som mentor i et år. Formålet er at skabe lønsom vækst i virksomhederne gennem fokus på ledelse, strategi, styring af vækstplaner, innovation, kapital, internationalisering mv.

Status
Mentorprogrammet blev lanceret i april 2014. En ny runde startede i 3. oktober 2016. Der er midtvejsseminar 5. april 2017 og afslutningsseminar 11. oktober 2017.

Den 11. oktober 2017 starter endnu en runde.

Læs her hvordan man som virksomheder kommer i betragtning til at få en ATV Mentor.
Læs brochuren Skab vækst i din virksomhed med en ATV-mentor

Kontaktpersoner
Bent Claudi Lassen, formand for ATV’s Innovationsudvalg, T: 40 31 97 19, E: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen, T: 45 96 08 21, E: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Milepæle
Konferencer og seminarer
Konferencen Innovation, ledelse og kapital, april 2014
Midtvejskonference, november 2014
Afslutningskonference, april 2015
Kick-off møde for nyt hold virksomheder, oktober 2015
Midtvejsseminar anden runde, april 2016.
Afslutningsseminar anden runde og opstartsseminar tredje runde, oktober 2016.

Resumé

Mentorprogrammet er oprettet i forlængelse af ATV’s innovationsprojekt, og programmet har til formål at skabe lønsom vækst i mellemstore virksomheder. Mentorordningen tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds aktuelle behov og skaber værdi i virksomheden. 

Mentorkorpset udgøres af nogle af ATV’s mest erfarne medlemmer med erhvervsbaggrund. De rådgiver og sparrer på baggrund af deres stærke faglighed og store erfaring inden for virksomhedsledelse og innovation.

Samarbejdet med Dansk Erhverv, Håndværksrådet og PwC gør det muligt at komme i kontakt med en bred kreds af mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Der er ikke krav om branchetilhørsforhold, alle virksomheder er velkomne. Væsentligst er, at virksomhedens ledelse har et højt ambitionsniveau om sideløbende at skabe vækst og forbedre produktiviteten gennem innovative tiltag. Kernemålgruppen er virksomheder med mellem 10 og 100 ansatte, herunder ejerledede virksomheder.

Se film om at være mentee eller mentor.

Se film med mentee Ib Brandt Jørgensen, Director Worldtranslation A/S

Se film med ATV mentor Helle Bechgaard

Se film med mentor Niels Boserup og mentee Karsten Koed, bestyrelsesformand og partner, Gorm Larsen & Zornig

Se film med mentor Jørgen Bardenfleth og mentee Peter Sørensen, CEO, Interform

Arbejdsudvalgets sammensætning
Bestyrelsesformand Bent Claudi Lassen, FoodBest, medlem af ATV, formand for ATV’s Innovationsudvalg
Formand Niels Boserup, Oticon Fonden, medlem af ATV’s Innovationsudvalg
Partner Bent Jørgensen, PwC
Afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet
CEO Frederikke Kroon, KROONS – Growth by Innovation, medlem af ATV’s Innovationsudvalg
Chefkonsulent Dorte Kulle, Håndværksrådet
Partner Maj-Britt Nørskov Nannestad, PwC
Chefkonsulent Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv

Økonomiske bidragydere
Mentorprogrammet gennemføres med en bevilling fra Industriens Fond.

Første runde (pilotprojektet) blev gennemført med en bevilling fra Oticon Fonden.