Digitalisering og Big Data

  • DEL DENNE SIDE

Digitalisering er i disse år en af de vigtigste teknologidrivere og er på mange måder med til at ændre vores samfund og hverdag med flere digitale tjenester og smarte løsninger. Det gælder inden for stort set alle områder, blandt andet industrien, landbruget, forskningsmiljøer, undervisningssektoren, på sundhedsområdet, i finanssektoren og i den offentlige sektor i øvrigt.

Digitaliseringen genererer store datamængder, og Big Data giver nye muligheder for erhvervslivet, forskningsverdenen og den offentlige sektor.

ATV mener, at digitalisering og Big Data indebærer store udviklingsmuligheder for det danske samfund, og Akademiet vil medvirke til, at mulighederne bliver udnyttet. Der kræves opbygning af kompetencer, samarbejde mellem universiteter og virksomheder, styrkelse af den digitale infrastruktur samt parathed til at udnytte de potentialer, teknologien rummer.

ATV kan inden for dette tema blandt andet tage fat i undertemaer som Internet of Things, cybersikkerhed, digitale læringsredskaber, digital infrastruktur samt anvendelse af Big Data.

Formandskab
Professor Torben Bach Pedersen (formand), Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
Professor Stephen Alstrup (næstformand), Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Sekretær for temagruppen
Chefkonsulent Vibeke Schrøder, T: 45 96 08 15, E: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.