IT-virksomhedernes grønne aftryk

Opgørelsen over IT-virksomhedernes miljømæssige påvirkning og bidrag er baseret på en summering af bidrag fra følgende branchekoder:

• 260010 Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv.
• 260020 Fremst. af andet elektronisk udstyr
• 460050 Engrosh. med IT-udstyr
• 580020 Udgivelse af computerspil og anden software
• 610000 Telekommunikation
• 620000 IT-konsulenter mv. 
• 630000 Informationstjenester
• 950000 Reparation af husholdningsudstyr

Danmarks Statistik opgør ikke emission og energiforbrug for 460050, så tallene for denne branche er beregnet som en andel af 460000. Andelen er bestemt ud fra under-branchens størrelse i forhold til 460000, beregnet på baggrund af antal ansatte, virksomheder og omsætning.

Et grønnere og grønnere aftryk

CO₂-udledning udgør mere end 90 pct. af IT-virksomhedernes samlede udledning af drivhusgasser. IT-virksomhedernes udledning af CO₂ er dog halveret siden 1990. Frem til 2008 var udviklingen begrænset, idet udledningen kun faldt med 21.000 tons i løbet af perioden. Efter 2008, i løbet af blot 13 år, er udledningen faldet med mere end 100.000 tons.

I figuren nedenfor ses udviklingen af udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveauet. Udledningen af kulilte (CO) har været stærkt aftagende i løbet af hele perioden.  Metangasudledningen har været aftagende i perioden og var reduceret med 75 pct. frem til 2019. I 2020 steg udledningen af metangas markant, hvilket skyldes en stigning hos elektronikindustrien på over 300 tons CO₂-ækvivalenter. Data om udledning af HTC (kølevæske) findes kun fra 1995 og frem. Udledningen blev fordoblet fra 1995 til 2007, hvorefter den har været stærkt aftagende.

 

I tabellen forneden ses fordelingen af drivhusgasser målt på tons CO₂-ækvivalenter, således at drivhusgassernes miljømæssige påvirkning er sammenlignelige. CO₂ udgør i 2020 94,7 pct. af IT-virksomhedernes emission af drivhusgasser.

 

IT-virksomhedernes energiforbrug er også faldet i løbet af perioden. Siden 2006 har energiforbruget været kraftigt aftagende med undtagelse af perioden 2016-2018, hvor forbruget steg med 210.000 GJ. Samlet set er energiforbruget faldet 22 pct. over 30 år. 

Figuren nedenfor viser udviklingen i energiforbrug i forhold til 1990-niveauet fordelt på energikilder. IT-virksomhedernes forbrug af vedvarende energi er steget kraftigt siden 2005 og femdobles over hele perioden. Naturgas- og elforbruget falder med hhv. 11,6 pct. og 16,1 pct. over perioden, hvor forbruget af fjernvarme stiger med 20 pct. Forbruget af olieprodukter har været aftagende og er næsten halveret i løbet af perioden. 

Som tabellen forneden viser, er de to primære energikilder olieprodukter og el i 1990. I løbet af perioden falder olieprodukternes andel 16 pct. mens de andre energikilders andel vokser. Særligt fjernvarme får forøget sin andel i løbet af perioden. 

 

Høj klimaproduktivitet blandt IT-virksomheder

Det er ikke tilstrækkeligt at se på energiforbrug og emission af drivhusgasser alene, eftersom udviklingen bør ses i lyset af IT-virksomhedernes stigende betydning for Danmark. Bruttoværditilvæksten bruges som mål for branchernes samfundsbidrag og udvikling. Ud fra data om bruttoværditilvækst, energiforbrug og emission af drivhusgasser kan vi beregne IT-virksomhedernes CO₂- og energiproduktivitet ved at dividere forbruget/udledningen med bruttoværditilvæksten.

Figuren foroven viser en stærk udvikling i produktiviteten for både energiforbrug og CO₂-udledning. I dag skaber IT-virksomhederne mere end 7,5 gange så meget værdi for samme mængde CO₂, som de gjorde for 30 år siden. Ligeledes skaber de næsten fem gange så meget værdi for samme mængde energiforbrug i dag, som de gjorde i 1990. Denne udvikling skyldes til dels at de har sænket energiforbruget og udledningen med hhv. 30 pct. og 55 pct. i løbet af perioden. Derudover kan den positive udvikling kobles til virksomhedernes værdiskabelse, der er mere end tredoblet siden 1990.

CO2- og energiproduktiviteten afhænger positivt af bruttoværditilvæksten og negativt af forbruget/udledningen. Produktiviteten vil derfor altid stige, hvis bruttoværditilvæksten er højere end en stigning i forbruget. Derfor kan en stigning i produktiviteten også være udtryk for en effektivisering af processer og udnyttelse af energi/CO₂ - og ikke nødvendigvis være forbundet med et fald i forbrug/udledning. Alt andet lige vil et fald på én procent i udledningen/forbruget lede til en større stigning i produktiviteten end en stigning i BVP på én procent. 

Afkobling af energiforbrug og CO₂-udledning i produktionen

Vi har også mulighed for at analysere IT-virksomhedernes miljømæssige påvirkning og bidrag nærmere ved at se på "afkoblinger", som vi inddeler i tre kategorier.

1. Vi taler om en absolut afkobling, når produktiviteten stiger, og forbruget/udledningen falder.

2. En relativ afkobling, når produktiviteten stiger mere end forbruget.

3. Til sidst en negativ afkobling, når produktiviteten falder og forbruget stiger (eller falder mindre end produktiviteten).

Nedenfor belyser vi det.

 

I figur 8 ovenfor ses væksten i CO₂-udledning og produktivitet over femårige perioder. Dette giver os mulighed for at dykke nærmere ned i udviklingen og afkode hvorvidt udviklingen skyldes effektivisering eller fald i udledningen. Det er desuden muligt at vælge de femårige perioder i figuren og se den årlige vækst. 

Fra 90-95 var der en absolut afkobling, hvor udledningen generelt var faldende (-16,1 pct.) og produktiviteten stigende (34,4 pct.). Udviklingen var meget den samme fra 00-05, hvor udledningen faldt 15,7 pct. og produktiviteten steg 35,4 pct.

I den efterfølgende periode, 05-10, steg produktiviteten nogenlunde tilsvarende med 35,6 pct., men udledningen faldt blot med 8 pct. Dette betyder at den positive udvikling i produktiviteten i perioden 05-10 i højere grad skyldes effektivisering end i den foregående periode. Det samme gør sig gældende for perioden 15-20, hvor udledningen faldt 14,1 pct. og produktiviteten steg 43,8 pct. Den største produktivitetsudvikling på over 60 pct. skete fra 10-15, hvilket skyldes et markant fald i udledningen. 

Både udledningen og produktiviteten steg i perioden 95-00. Da stigningen i produktiviteten var højere end stigningen i udledningen, er der tale om en relativ afkobling. Det betyder at IT-virksomhederne effektiviserede således, at de skabte mere værdi pr. ton CO₂ de udledte, men at deres grønne aftryk blev forværret. 

I figur 9. ses ændringerne i energiforbrug og produktivitet fordelt på femårige perioder. I figuren kan man klikke på de femårige perioder og se den årlige vækst.

Fra 90-95 er der tale om en absolut afkobling. Forbruget falder 2,7 pct. og produktiviteten stiger 15,8 pct., hvilket betyder at produktivitetsstigningen primært skyldes effektivisering, da faldet i forbruget er relativt lille.

I de to efterfølgende periode, 95-00 og 00-05, er afkoblingen relativ. IT-virksomhederne blev bedre til at skabe værdi pr. GJ brugt, men lykkedes ikke med at sænke forbruget. Det stigende forbrug i disse perioder kan muligvis forklares ved at branchen og it-virksomhederne ”boomede”.

I de tre seneste perioder er produktivteten steget og forbruget faldet. Fra 2010-2015 faldt forbruget 25,2 pct. og er dermed en større forklaringskilde til den øgede produktivitet end det er tilfældet i de resterende femårige perioder.

Udviklingen kan skyldes mange ting, men to af de primære forklaringer findes hos den teknologiske udvikling og væksten af IT-virksomhedernes produktion. Set over den fulde 30-årige periode har den teknologiske udvikling gjort det muligt at sænke udledningen og forbrug, selvom virksomhedernes output er vokset markant. I de år, hvor udledningen og forbruget er steget, må det antages at væksten i output har været for stor til at den teknologiske udvikling har kunne følge med. I slutningen af 90'erne oplevede aktiemarkedet det såkaldte "dotcom boom", der kan have bidraget til en stor tilflytning til erhvervet.