Industriens energiforbrug og produktivitet
Indikatorens formål er at belyse udviklingen i industriens forbrug af energi og energiproduktivitet. Industriens energiforbrug hænger sammen med dens udledning af drivhusgasser, og det er derfor afgørende både at se på udviklingen i forbrug og ikke mindst på, hvilke energityper der anvendes.
Indikatoren tager udgangspunkt i statistikken for industriens energiforbrug og opgøres i Giga Joule (GJ).
- Industriens absolutte energiforbrug var i 2012 og 2021 henholdsvis 122,5 mio. GJ og 120,25 mio. GJ
- Industriens absolutte energiforbrug er faldet med 2 pct. i perioden 2012-2021
- Industriens energiproduktivitet er forbedret med 36 pct. i perioden 2012-2021
Industriens energiproduktivitet er forbedret og forbruget er faldet
Industriens totale energiforbrug er faldet med 2 pct. i perioden 2012-2021. Energiproduktiviteten* er steget med 36 pct. i perioden 2012-2021, hvilket betyder industrien har brugt 36 pct. mindre energi på at skabe samme værdi i 2021 som i 2012. I perioden 2012-2018 vokser bruttoværditilvæksten mere end energiforbruget, som også er stigende i perioden. Da bruttotilvækstens stigning er højere, forbedres produktiviteten og en relativ afkobling af energi finder sted. Fra 2018-2019 stiger produktiviteten kraftigt, og derefter udviklingen går lidt i stå.
*Energiproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / total energiforbrug. Energiproduktivitet udtrykker, hvor meget der produceres ift. brugen af energi.
Energiforbrug i brancherne
Alle brancher på nær plast-, glas-og betonindustrien og medicinalindustrien har formået at sænke eller vedligeholde deres energiforbrug i perioden 2012-2021. Frem til 2019 havde medicinalindustrien lykkedes med at sænke deres energiforbrug med ca. 4 pct., hvorefter det er steget. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har det højeste energiforbrug i både 2012 og 2021. Branchen med det næsthøjeste forbrug af energi er plast-, glas- og betonindustrien, hvor forbruget er steget med 18,3 pct. i perioden. De største fald i energiforbrug findes i transportmiddelindustrien og træ- og papirindustrien, hvor energiforbruget er faldet med henholdsvis 42 pct. og 29 pct. fra 2012 til 2021.
Ud over at se på energiforbrug er det også vigtigt at se på, hvilke energityper der anvendes. Der er i perioden overordnet ikke sket de store ændringer i sammensætningen af energiforbruget i industrien (se figur 4). Elektricitet og gas er fortsat de største energityper. Industriens forbrug af elektricitet har været fast i perioden (25 pct.). Dog er andelen af flydende brændsel faldet fra 16 pct. i 2012 til kun 12 pct. i 2018.
Energiproduktivitet i brancherne
Udviklingen i energiproduktiviteten inden for brancherne varierer med op til 80%. I alle brancher ses en stigning i produktiviteten. Hos medicinalindustrien ses den største stigning i produktivitet i perioden på 83 pct. De laveste stigning ses i plast-, glas- og betonindustrien og føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, hvor energiproduktiviteten er øget med henholdsvis 2 pct. og 13 pct.
Spredning i energiproduktiviteten
Energi er den eneste af de fem indikator, hvor det er muligt at få data på et virksomhedsniveau. Det betyder, at man både kan se energiproduktiviteten for hver branche, men også inden for hver branche dvs. spredningen. Hvis spredningen er høj, er der stor forskel i energiproduktiviteten i de forskellige virksomheder i samme branche.
Figur 5 viser, at den største spredning i energiproduktiviteten findes inden for møbel- og anden industri. En stor spredning betyder, at der i branchen som helhed er et stort potentiale for at øge energiproduktiviteten, såfremt virksomhederne med lavest energiproduktivitet formår at øge denne til samme niveau som virksomhederne med højest energiproduktivitet i branchen.
Spredningen i energiproduktivitet er derfor inkluderet som et ekstra parameter for potentiale inden for denne indikator.
Indsatsområder
Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har haft en lille stigning i energiproduktiviteten siden 2012, hvilket skyldes, at BVT er vokset lidt hurtigere end energiforbruget. Spredningen i branchen er stadig stor, hvorfor potentialet for at øge produktiviteten hos en række virksomheder er stort. Samtidig har branchen et højt energiforbrug (24,6 pct. af industriens absolutte energiforbrug), hvilket giver forbedringer en stor betydning. Det samme gør sig gældende for plast-, glas- og betonindustrien, bortset fra at spredningen her er lav.
Medicinalindustrien, transportmiddelindustrien og tekstil- og læderindustrien har haft stor udviklingen i deres energiproduktivitet og udgør en meget lille del af industriens absolutte energiforbrug. Derfor tillægges disse brancher hverken stort potentiale eller betydning.
Energiforbruget i den kemiske industri er fra 2012 til 2019 faldet med 15 pct. og branchen har øget sin energiproduktivitet med 73 pct., hvorefter forbruget og produktiviteten er blevet forværret de seneste år. Da den kemiske industri udgør 7,8 pct. af industriens absolutte energiforbrug i 2021 tillægges branchen en stor betydning og potentiale.
Indikatoren tager udgangspunkt i statistikken for industriens energiforbrug, der dækker forbrug af stort set alle energiarter, som anvendes af industrien. Som den eneste indikator er det muligt at få data på et virksomhedsniveau, hvilket betyder, at man både kan se energiproduktiviteten for hver branche, men også inden for hver branche. Energiforbruget opgjort i Giga Joule (GJ).
Energiproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / total energiforbrug. Energiproduktivitet udtrykker, hvor meget der produceres ift. brugen af energi.
